En kvik bemærkning gav ny ide

Af freelancejournalist Dorthe Olander Pedersen

”Det ser da åndsvagt ud, når du går, Per”, siger fysioterapeut Jens Olesen. Bemærkningen faldt for et par år siden, da Per Bøgeskov var på træningsophold på Sclerosecentret i Ry.

”Og det var sådan set rigtigt nok. Det så lidt dumt ud”, forklarer Per Bøgeskov, der kæmpede med at få højre fod til at slippe gulvet og føre den frem, uden at den slingrede for meget. Det var bare ikke helt nemt.

Men bemærkningen om gangstilen provokerede Per Bøgeskov på den gode måde. Kunne der gøres et eller andet for at få gangen til at se mindre åndssvag ud?

”Vi blev begge to lidt grebet af at prøve at finde på noget,” siger Per Bøgeskov, og fysioterapeut Jens Olesen fandt nogle cykelslanger og en livrem og bandt dem omkring knæ og hofter som en rigtig Storm P-model. Per gik en tur.

”Min umiddelbare reaktion var, at det får vi da aldrig til at virke!”, siger Per Bøgeskov.
Men cykelslangerne blev strammet lidt op og systemet justeret hist og her – og så kom effekten. Jens Olesens ide om at styrke hoftebøjeren var rigtig.

”Det virkede sgu”, siger Jens Olesen, ”jeg kunne se, at der var et eller andet i den elastiske effekt som hjalp”.

Per Bøgeskov kunne også mærke det. Han fik nemmere ved både at løfte og flytte benet. Benene virkede heller ikke så tunge, og han kunne derfor tage flere ture i f.eks. gå-barren på sclerosecentret. Effekten af træningen blev altså større med det finurlige system af cykelslanger omkring ben og hofter.
” Det var fantastisk”, husker Per Bøgeskov, ”min træning kunne blive meget mere effektiv, og jeg kunne få det bedre.

Ideen tog form

Per Bøgeskov er uddannet ingeniør og blev straks blev optaget af at få udbredt ideen. Fysioterapeuten var med på ideen og kontaktede en bandagist, han kendte via sit arbejde, og hun hjalp dem med at udvikle et par prototyper.

”Hun var lynhurtig til at fange, hvad det var, vi gerne ville have lavet. Vi testede vel 4-6 prototyper i løbet af et halvt års tid,” forklarer Jens Olesen.

Og nu begyndte det at ligne et mere professionelt hjælpemiddel. Modellen var lavet i bomuld og var mere komfortabel. Cykelslangen var skiftet ud med en elastik, og selen kunne forholdsvis nemt spændes fast om ben og overkrop. Og så fungerede den.

”Jeg syntes, at andre skulle have glæde af opfindelsen. Med selen kunne de måske gå 18 huller på golfbanen i stedet for at stoppe efter 9 huller,” siger Per Bøgeskov.

Jens Olesen var lidt mere kølig. ”Jeg var sådan set ligeglad med, om den blev sat i produktion. Jeg er mest sådan en Ole Opfinder, der er vant til at være opdagelsesrejsende i mit eget fag. Det er sjældent, at vi kan trække den helt rigtige løsning op af skuffen. Men det der med at sætte noget i produktion og måske tjene penge, det er jeg sådan set ikke så vild med at bruge min tid på,” siger Jens Olesen.
Men Per Bøgeskov er en sød fyr, som han siger, så de holdt alligevel nogle møder for at snakke om, hvordan de skulle gå videre. På et tidspunkt havde de kontakt til to store bandagistfirmaer i Danmark, men de sprang fra igen.

Så i dag, cirka to år efter den første cykelslange blev bundet om livet i Ry, er selen – som blev døbt HipAndKneeFlex - ikke sat i produktion. Ideen og modellen fra bandagisten blevet beskyttet med det ”lille patent”, det der også hedder en brugsmodelbeskyttelse. Den beskyttelse betyder, at andre kun må producere selen, hvis de køber en licens og betaler en licensfagift pr. sele til de to ophavsmænd. Også den del var fysioterapeuten ret ligeglad med, så det ordnede Per Bøgeskov. Han fiksede også en hjemmeside, hvor man blandt andet kan købe licens til 940 kr. og finde link til fire videoklip på YouTube, som viser, hvordan gangen ser ud med og uden sele.

Ingen af de to idemagere ved, hvor mange seler – om nogen overhovedet – der er produceret siden de fik brugsmodelbeskyttelse.

”Vi har ikke solgt én eneste licens på selen. Måske er der en 10-15 af dem ude i verden, men jeg gider ikke lege politibetjent, og du har ingen mulighed for at håndhæve din ret, hvis andre producerer en sele uden at betale licens,” siger Jens Olesen.

Det er derfor ikke de store penge, de to herrer har tjent. Omvendt har udgifterne være beskedne, og dem har de delt imellem sig.

”Hvis jeg gad, så kunne vi måske sælge den ude i verden. Men det vil jeg ikke bruge tid på lige nu”, siger Jens Olesen.

Ikke bare patient

Brugeren, Per Bøgeskov, kunne derimod godt tænke sig at gå lidt videre. Det er også ham, der står som forhandler af selen i f.eks. hjælpemiddelcentralen. Selen er bl.a. blevet prøvet af på en skole i Hjørring, og de første tilbagemeldinger har været positive. Men der skal nok nogle mere objektive vurderinger af selen og en stærkere dokumentation til, før man for alvor kan gå videre, skønner han. Og så skal selen produktudvikles. De første meldinger fra dem, der har afprøvet selen er, at den er lidt for besværlig at få på – især på overkroppen.

”Men det kommer til at gå stille og roligt, for det er en form for hobby eller i hvert fald noget, jeg gør i min fritid,” siger Per Bøgeskov, som er glad for den store kontaktflade af meget engagerede fysioterapeuter og andre, som han har fået via selen.

”I starten var jeg drevet af, at få udviklet et rigtigt godt produkt, som kunne hjælpe mig mest muligt. Men jeg har også oplevet, at jeg ikke ”bare” er en patient eller et træningsobjekt. Jeg har kunnet give lidt igen, og det har været spændende og helt nyt for mig,” siger Per Bøgeskov.