” Vi står ved en skillevej”

Lise Hansen

”Det er vigtigt, at vi tager fat om det her nu. Det er en debat, der er dukket op med jævne mellemrum gennem mange år, og det vil den blive ved med, hvis ikke vi gør noget.

Vi står ved en skillevej, og vores forening risikerer simpelthen at knække over på midten. Hele denne debat må ikke ende med at fremstå som en afledningsmanøvre, hvor vi så alligevel til sidst bare gør, som vi plejer.

Alle skal føle, at vi varetager deres interesser, at vi er lydhøre over for deres behov, og at vi tager nogle handlinger, men det skal være med udgangspunkt i de visioner og tanker, vi har om, hvordan vi skal bruge vores profession til at positionere os.

Derfor er den sundhedsfaglige kvalitet et væsentligt aspekt i debatten, selvom det vigtigste er, at vi har alle vores medlemmer med os i forsøget på at finde en løsning. Det vil ikke være muligt at finde en løsning, der kan tilfredsstille alle, men vi skal være ærlige og tydelige om, hvorfor vi gør, som vi gør.

At pengene skal følge patienten lyder jo eksempelvis forjættende. Men hvad vil det betyde?

Hvis det betyder mere brugerbetaling, kan jeg ikke gå ind for det. Hvis modellen bliver et bestemt antal behandlinger med tilskud pr. pr. patient, fordi der er tale om en afgrænset ramme, bliver det økonomien og ikke den sundhedsfaglige vurdering, der sætter rammen for behandlingen.

Vi er nødt til at få gennemtænkt og gennemdrøftet de forskellige scenarier, og i den forbindelse er det dybt beklageligt, at der er nogen på fysio. dk, der giver udtryk for, at der er ting, man som lejer i praksissektoren ikke kan sige i det åbne.

Vi er nødt til at få skabt nogle rum, hvor alle kan komme til orde, men vi skal også sørge for at holde tingene adskilt.

For mig handler problematikken i første omgang ikke om ejere og lejere, men om hvorvidt flere kan få adgang til tilskudskronerne. Hvis det er det fokus, vi holder fast i, bør det ikke være et problem for nogen at sige deres mening”.

Sanne Jensen

”Det er fint, vi har den her diskussion med os selv, men det er ikke noget, vi selv kan få lov at bestemme, og det er ikke noget, der kan laves om hverken i dag eller i morgen eller næste år.

Jeg føler mig ikke mere afklaret nu, hvor vi har taget hul på debatten. Tværtimod. Det er jo en problematik, hvor alle aspekter er viklet ind i hinanden.

Hvis vi går efter at afskaffe ydernumrene, vil vi ikke kunne forvente, at patienterne kan få lov at gå ubegrænset til fysioterapeut. Så risikerer vi at lave et system, der betyder øget brugerbetaling og dermed øget ulighed i sundhed.

For mig er det vigtigste aspekt retfærdighed. Det handler ikke om at være for eller imod ydernumre, men om at få et system, der er retfærdigt for alle, også patienterne.

Det system, vi har nu, svarer til, hvis den ene halvdel af bønderne i Danmark fik EU-støtte, og den anden ikke gjorde. Men hvis vi laver systemet om uden at kompensere dem, der har betalt deres ydernumre i dyre domme, er det dem, der bliver udsat for en uretfærdighed.

Og så er der hele diskussionen om retfærdighed i forholdet mellem ejere og lejere, hvor vi lejere har alle de forpligtelser, der følger med at være selvstændige, men ikke alle rettighederne.

Vi er plasticselvstændige. Jeg tror desværre, det er rigtigt, at der er lejere, der ikke kan komme til orde i debatten på fysio.dk, fordi den ikke er anonym, men så må vi finde andre måder at lade lejerne – og de ansatte på provision, som mange steder er endnu mere pressede på deres vilkår – komme til orde.

Det kan godt ske i et lukket forum, uden at debatten af den grund bliver hemmelig”.

Morten Høgh

”Debatten er kommet til at handle meget om for eller imod ydernummersystemet, men det virkelige problem er jo monopolisering. Der er masser af sundhed, der skal leveres uden for overenskomsterne, og det er det, vi skal turde tale om, i stedet for at lade overenskomsterne være vores eneste fokus.

Hvis en patient ringer, er det første, vi spørger om, om de har en henvisning fra lægen, og hvis ikke, beder vi dem skaffe en og ringe igen. Men det er ikke sikkert, at den ydelse, de efterspørger, overhovedet skal behandles under overenskomsten, og derfor heller ikke givet, at de skal behandles på en klinik med ydernummer.

Problemet skyldes til dels, at vi har et system, der er meget uigennemsigtigt, og som gør det nærmest umuligt at finde ud af, hvad man kan henholdsvis inden og uden for overenskomsten, men det handler også om vores eget fokus.

Der er masser af fysioterapi derude, der kan leveres uden for overenskomsten eller inden for andre overenskomster end dem, vi har med sygesikringen. I stedet for at bruge energi på at kritisere de aftaler, vi har, burde vi bruge energien på at få nogle flere, for eksempel med forsikrings- og pensionsselskaberne, baseret på ydelser og ikke på ydernummersystemet.

Den dialog har Danske Fysioterapeuter forsømt i alt for mange år. Jeg håber, at vi kan få en debat med udgangspunkt i, at det er monopoliseringen, der er problemet, for det er et dårligt udgangspunkt for debatten, at der er nogen der har fået mere end andre.