Leder: Rehabilitering er omsorg

Midt i februar udløb fristen for, at kommunerne kunne søge penge fra den såkaldte Ældremilliard, som regeringen sammen med Venstre og konservative har afsat på finansloven for 2014.

I den forbindelse lavede FOA en rundspørge til kommunernes socialchefer, som viste, at 8 ud af 10 kommuner ønskede at bruge penge fra Ældremilliarden til rehabilitering. Og så var freden forbi.

De næste dage skiftedes FOA-formand Dennis Kristensen og direktør Bjarne Hastrup fra Ældresagen til at gentage budskabet om, at man svigtede de svage ældre. Ifølge de to organisationer, burde pengene gå til mere rengøring i hjemmet, flere bade til de ældre og ekstra tid til personalet i hjemmeplejen. Mens rehabilitering ifølge de to kun var til glæde for de stærke ældre og i øvrigt var en kærkommen mulighed for kommunerne kunne spare penge.

Kort tid efter gjorde Socialministeriet fordelingen af pengene op. Og den viste et noget andet billede. Nemlig, at langt de fleste penge bliver brugt på praktisk hjælp, mere personlig pleje og bedre forhold på plejehjemmene. Men også at omkring en fjerdedel går til mere rehabilitering og genoptræning. Så stor ståhej for meget lidt – og på et mærkeligt grundlag.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor FOA og Ældresagen går i byen med et budskab om, at det nærmest er synd for de ældre, hvis de ved hjælp af træning bliver i stand til selv at kunne gå på toilettet, tage tøj på eller gå en tur. Og at det skulle være et problem, hvis kommunerne samtidig kan spare penge ved, at de ældre bliver mere selvhjulpne.

Selvfølgelig skal man have hjælp, hvis man ikke kan hjælpes til at kunne selv. Og selvfølgelig vil der fortsat være ældre, der er så svage og syge, at de først og fremmest har brug for pleje. Det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. Men dette står ikke i modsætning til, at kommunerne vil bruge 260 millioner på hverdagsrehabilitering og genoptræning for at give de ældre større selvbestemmelse og et bedre liv. Tværtimod hænger det sammen.

Og så er det for øvrigt heller ikke rigtigt, at hverdagsrehabilitering alene er forbeholdt de stærke ældre. Alle ældre, også uhelbredeligt syge og demente borgere kan have glæde af hverdagsrehabilitering. Hvis man ser, hvordan kommunerne har tænkt sig at bruge pengene, er der massevis af eksempler på indsatser, som er rettet mod svage ældre.

Eksempelvis i Vesthimmerlands Kommune, hvor der bliver forskellige tilbud til ældre med demens og træningstilbud på plejecentrene, mens svage ældre med inkontinens i Skive Kommune fremover kan blive udredt og få trænet bækkenbunden.

Eller sagt på anden vis, betragter jeg hverdagsrehabilitering og genoptræning som omsorg. Og jeg er ikke i tvivl om, at principperne om at give hjælp til selvhjælp fremover kommer til at fylde mere i kommunerne. Ikke alene i forhold til ældre, men også i forhold til andre grupper af borgere og patienter. Eksempelvis i psykiatrien. Det, synes jeg, er en sund udvikling, og for øvrigt helt i overensstemmelse med det sundhedssyn, som lang de fleste fysioterapeuter har.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter