Effekt af respirationstræning til sklerose

Baggrund

Patienter med multipel sklerose (MS) mister muskelstyrke i kroppen og derfor også i respirationsmuskulaturen. Det medfører nedsat lunge- og hostefunktion.

Formål

Dette systematiske review og metaanalyse har undersøgt, hvorvidt respirationsmuskeltræning havde effekt på den inspiratoriske og eksspiratoriske muskelstyrke, og om træningen havde effekt på livskvalitet.

Metode

Der blev foretaget systematiske søgninger på hhv. CENTRAL, MEDLINE, EMBASE, CINAHL, LILACS m.fl. for at finde RCT-studier, der havde undersøgt de valgte outcomes. Efter gennemlæsning af titel og abstracts blev der udvalgt 6 studier, hvoraf de 5 kunne inkluderes i 2 metaanalyser. Der blev foretaget Cochrane Risk of Bias assessment på de valgte studier, og den metodiske kvalitet af studierne blev vurderet.

Resultater

Man fandt kun en begrænset effekt af respirationsmuskeltræning på maksimal inspiratorisk muskelstyrke, og der blev ikke fundet yderligere forbedringer hverken ift. bedre livskvalitet eller bedre maksimal eksspiratorisk muskelstyrke. Der blev heller ikke fundet nævneværdige bivirkninger af træningen. Evidensen blev beskrevet som lav, idet man valgte at nedgradere evidensen bl.a. pga. få deltagere, upræcise studiemetoder og moderat til høj risiko for bias.

Konklusion

Det konkluderes, at denne type af træning kunne have et potentiale, men at der fortsat er behov for mere forskning for at belyse effekten og udelukke usikre resultater. Der er desuden ikke fastlagt en minimal klinisk relevant forskel indenfor lungefunktionstest til patienter med MS, derfor er effekten af træning af den maksimale inspiratoriske muskelstyrke uklar.

Perspektivering

Metaanalysen omfatter 2 studier på i alt 56 deltagere med brede konfidensintervaller, hvorfor resultaterne må tages med forbehold. Imidlertid giver Cochrane-studiet håb om, at denne type træning muligvis kan gavne patienter med multipel sklerose i form af øget styrke i inspirationsmusklerne.