'Patienten går ikke i stykker af, at det gør lidt ondt'
Studerende, Anja Behrendt
UCN. 7. Semester
Praktiksted
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Aalborg Universitets-hospital Nord varetager behandling og genoptræning af hospitalets indlagte og ambulante patienter. Afdelingen har mere end 100 fysio- og ergoterapeuter fordelt på fire hospitaler i Aalborg Nord, Aalborg Syd, Farsø og Holstebro.
I klinisk undervisning er man fast tilknyttet et af hospitalerne, men som studerende på Aalborg Nord kan man risikere at skulle hoppe i en taxa for at tilse patienter på en anden matrikel.
”Puha, det er en svær diagnose. Du kommer til at møde en patient med virkelig mange smerter,” sagde Anja Behrendts kollega til hende. Hun havde spurgt ham til råds om en yngre kvinde, der ville komme til behandling på Aalborg Universitetshospital Nord dagen efter.
Her var 49-årige Anja Behrendt på daværende tidspunkt i gang med sin sidste kliniske undervisning på fysioterapeutuddannelsen. Hun var en del af Fysio- og Ergoterapiafdelingen på hospitalet, der dækker genoptræning i hele huset. Hun behandlede vidt forskellige patienter og aldersgrupper med alt fra gigt og bindevævssygdomme til gynækologiske lidelser. Derfor mødte hun ofte diagnoser, hun ikke havde set før.
Kroniske skader i ryg og bækken
Patienten, Anja Behrendt havde snakket med sin kollega om, var en kvinde i 30’erne. Hun havde to små børn og et fuldtidsjob. Men hun var begyndt at få voldsomme smerter i ryg og bækken, når hun gik mere end en kort tur. Derfor havde hun nogle uger forinden fået en MR-scanning på hospitalet.
”Ved du, hvad jeg fejler?” spurgte hun så snart, hun trådte ind ad døren. Selvom hun var let at tale med, gjorde det Anja Behrendt nervøs. Resultaterne var nemlig kommet dagen før og viste kroniske skader flere steder i ryg og bækken. Blandt andet sacroiliitis og annulus fissur.
”Jeg vidste, at det kunne få betydning for resten af hendes liv, men jeg kunne ikke fortælle hende det. Det skal lægen gøre. Så jeg var virkelig bange for at komme til at afsløre noget gennem min praksis,” siger Anja Behrendt.
Overvældet af informationer
En anden ting, Anja Behrendt var bekymret for, var at komme til at trykke for meget på hvirvlerne i rygsøjlen. Dagen inden havde hendes kollega nemlig advaret hende:
”Annulus fissur er som regel ekstremt pinefuldt. Hvis du provokerer det for meget, gør det lige så ondt som at hamre på en bullen finger,” havde han sagt.
Derfor kom det bag på Anja Behrendt, at patienten ikke gav udtryk for at have smerter, da de gik i gang med undersøgelsen. Det eneste synlige symptom var, at hun gik lidt langsomt under funktionsundersøgelsen.
”Jeg følte mig lidt overvældet af informationer. Hvis jeg ikke havde kendt patientens annulus fissur, ville jeg klart have gået hårdere til hendes ryg og for eksempel undersøgt bevægeligheden i hvert segment. Men jeg var bange for at skade hende,” siger Anja Behrendt.
Der er forskel på papir og virkelighed
For en sikkerheds skyld valgte hun at gå let hen over undersøgelsen af ryggen og i stedet lave en række tests af bækkenet. Men bagefter talte hun situationen igennem med sin kliniske underviser.
Vejlederen vurderede, at kvinden var så velfungerende, at hun ville have fået mere ud af en grundig undersøgelse end at blive pakket ind i vat. Anja Behrendt og den kliniske underviser talte videre om, at man ikke skal lade sig skræmme af journalen, men altid lave en selvstændig og individuel vurdering af det menneske, man møder.
”Jeg har lært, at jeg ikke behøver være helt så forsigtig. Patienten går ikke i stykker af, at det gør lidt ondt,” siger hun.
Klinisk underviser, Ditte Bjørn Kvist
Hvad får de studerende ud af den kliniske undervisning hos jer?
De får mulighed for at se et bredt og varieret klientel af patienter - både akutte og kronisk syge, indlagte og ambulante. De bliver også skarpe til at tage hurtige beslutninger. Vi arbejder med accelererede patientforløb, så ofte bliver patienterne udskrevet kort tid efter, vi møder dem første gang. På den tid skal vi nå at undersøge og vurdere dem og tage stilling til den videre plan, så vores kollegaer i kommunerne eller ude i klinikkerne kan overtage behandlingen.
Hvordan klæder I de studerende på?
De studerende får daglig faglig vejledning, hvor vi kobler teori fra studiet med praksis. Og så gør vi meget ud af at italesætte det, vi oplever. Vi er vidner til barske sygdomsforløb og uhelbredeligt syge mennesker. For at opretholde en professionel distance, er det vigtigt at få lov til at sætte ord på, hvordan det påvirker os.
Hvad lærer man hos jer, som man ikke lærer andre steder?
Tværfaglighed. Vi har for eksempel ergoterapeuter, sygeplejersker og læger lige ved hånden. De studerende er med til diskutere patienterne på daglige konferencer, hvor flere af hospitalets faggrupper er repræsenteret. De har også mulighed for at se, hvordan en ortopædkirurgisk operation foregår. Det er typisk en hårdhændet affære, hvor hammer og mejsel kommer i brug, så det giver de studerende en god forståelse for patienterne.
