Man skal have hjertet med

Blid musik fra fløjte og harpe flyder ud i rummet, hvor Birthe, Anna og Jonas ligger på ryggen på hver sin måtte på gulvet. Øjnene er dækket af mørke, tunge vægtpuder med lidt lavendler i. ”Træk vejret dybt”, siger fysioterapeut Maria Andersen, som guider med stemmen. Kort efter følger tre dybe suk.

Efter afspændingen stiller de tre deltagere sig op mod væggen med hver sin ball stick. De masserer bolden mod fødderne og ryggen og op i nakken. Nogle ømmer sig, andre griner. Det kan knibe lidt med at holde balancen, når man skal løfte foden fra gulvet.

Vi befinder os i KABS Hvidovre - Heroinbehandling & substitutionsbehandling. Her kommer stofmisbrugere for at modtage lægeordineret heroin, metadon eller andre former for substitutter under kontrollerede forhold. Behandlingscentret har desuden en række tilbud som rådgivning om sygepleje, økonomi og social bistand. De sidste to år har brugerne også kunnet få fysioterapi hos Maria Andersen. 

Samarbejde med kroppen

Maria Andersen har været ansat som fysioterapeut på misbrugscentret i to år og tilbyder individuel og gruppebehandling med fokus på fysisk aktivitet, genoptræning og kropsbevidsthed. Hun har et bredt klientel på 50 personer, hvor nogle kommer regelmæssigt, andre mere sporadisk.

Nogle af deltagerne er i tyverne med et heftigt misbrug af diverse stoffer som kokain, heroin, amfetamin, metadon og benzodiasepiner. Andre er oppe i alderen og har en række af afvænningsforsøg bag sig.

Nogle er velfungerende med job og lejlighed, men har kroniske smerter og er begyndt at medicinere sig selv. Andre har været misbrugere igennem mange år og kommer, fordi de har brug for genoptræning på grund af en opstået fysisk skade. Fælles for dem er, at de frivilligt går til fysioterapi.

For Maria Andersen er det vigtigste, at brugerne begynder at bruge og anskue deres krop på nye måder, hvor deres ressourcer kommer i spil.

”Mange misbrugere er for meget tilstede i hovedet og meget lidt til stede i kroppen. Den er i vejen og ubehagelig at være i kontakt med. En del har været udsat for vold, overgreb og store svigt, som har ført til massiv øget alertness eller resignation. Det prøver jeg at gå ind og arbejde med, så de mærker noget, der er rart og oplever, at de kan samarbejde med kroppen, i stedet for at den er en hindring og til besvær.”

Klienterne er påvirkede

Brugerne kan være påvirkede, i større eller mindre grad, når de kommer til Maria Andersens timer. Det tog et stykke tid, før hun fandt ud af at takle det.

”Det er ret specielt. I starten tænkte jeg, hvordan kan jeg overhovedet komme igennem med noget som helst? Jeg så det som en modspiller og troede, jeg skulle forhindre det. Men det er gået op for mig, at selvom de ser påvirkede ud i øjnene og falder lidt hen undervejs i behandlingen, så er de alligevel til stede. Kroppen er der og responderer på de ting, jeg gør med dem, uanset om det er træning eller verbal afspænding. Jeg har lært at have mere tålmodighed og bære over med, at der er nogle små udfald, for de kommer tilbage igen. Ellers må jeg hen og prikke til dem, hvis de er faldet helt i søvn. Nu tænker jeg, at det er ok, hvis de lige er væk et par sekunder. Det er en del af deres måde at være tilstede på.”

Fordi klienterne ofte er påvirkede og har en dårlig ernæringstilstand, stiller det krav til fysioterapeuten om at holde øje med deres reaktioner undervejs. Nogle gange trækker Maria Andersen tiden lidt i halen før dagens træning, så heroinen når at klinge af. For hvor andre klienter selv vil sige til, når træningen bliver for hård, har misbrugerne ofte minimal fornemmelse af egen krop og dens signaler.

”Så må jeg tjekke ansigtskuløren eller spørge ind til, om de har husket at spise og drikke nok, og om blodsukkeret er ok. For de kan ikke selv mærke, at det summer forkert eller de bliver svimle. Nogle kan ikke få det hårdt og tungt nok, og der må jeg også lige sige, at de skal passe på, så de ikke får en skade.”

Som løve i et bur

Maria Andersen har taget kurser i BBAT, body awareness therapy og SE, somatic experiencing, som er en terapeutisk metode til at mindske stressreaktioner efter traumer. Begge dele er gode støtter i det daglige arbejde. For nogle af hendes klienter lever en hektisk tilværelse, hvor det eneste der tæller, er pengene til det næste fix.

Med det for øje kan det virke absurd at tilbyde mindfulness, kropsbevidsthed, styrketræning og motion. Det ligger i hvert fald temmelig langt nede i behovspyramiden, medgiver hun. Men hun kan se, at hendes behandling virker.

”Der kan komme én ind, som har et højt arousalniveau og som flagrer rundt og er her og der og alle vegne. Så forsøger jeg med nogle øvelser, der dæmper lidt. En anden har et heftigt temperament og går rundt som en løve i et bur, klar til at tænde af. Så handler det om at tale om, hvordan de kan få brugt deres energi hensigtsmæssigt og mærke, hvordan kroppen falder til ro. Andre har måske brug for at lære, at de kan få fornyet energi af at lave træning i stedet for at bruge kokain eller amfetamin.”

Men der er også grænser, og dem bliver hun ofte mindet om. Hendes erfaring fra 11 år i psykiatrien og de to år på centret gør, at hun ved, hvor meget hun skal presse på, eller om hun helt skal skifte fokus i behandlingen.

”Der er en af mine deltagere, som dissocierer, hvis jeg laver kropsbevidsthedsøvelser med ham. Så er det min opgave at finde ud af hvor meget, jeg skal skrue op og ned for øvelserne. For hvis kroppen er et frygteligt sted at være, er det jo ikke der, man skal ind,” siger hun.

Afbud omkring den 1.

I arbejdet med misbrugere er der mange ting at tage højde for. Der kan være et hav af ting, som prioriteres højere end at gå i fysioterapi.

”Statistisk kan vi se, at der ikke er særlig godt fremmøde omkring den første i måneden. Men det nytter ikke, at jeg står med løftede pegefingre og hænderne i siden. Man må være åben overfor, at der er rigtig mange ting, der kan indvirke på dagen i dag, og de ting, de kunne i går, kan de måske slet ikke i morgen. Der skal man være nærværende. Og man skal være bred i sit repertoire. Det handler om at være åben og kreativ, så man kan finde vejen ind til lige netop den her person.”

De tager øvelserne med hjem

Hun oplever, at de fleste sætter stor pris på afspændingsøvelserne på kropsbevidsthedsholdet, når først de har prøvet det.

Dagens deltagere er i hvert fald gengangere. Birthe er kommet her i to år og har lavet sit eget træningsprogram ud fra Marias øvelser, så hun kan træne hjemme i lejligheden. Det gør hun tre kvarter dagligt.

Jonas er begyndt at lave afspændingsøvelser på egen hånd, selv om han er hjemløs, og Anna har tabt 30 kg efter mødet med Maria og har opdaget, at øvelserne hjælper mod abstinenser.

Maria Andersen ved godt, at fysioterapien ikke kan erstatte stofferne. Men hun tror på, at hun kan sætte positive spor i brugernes bevidsthed - og i deres kroppe.

”Man bliver ikke nødvendigvis stoffri af at gå her. Vi arbejder med harm reduction. Men vi kan finde ud af, hvilke ambitioner den enkelte har med sit misbrug. Ønsker de at blive stabiliserede på en bestemt dosis, så arbejder vi i den retning. Hvis de gerne vil leve et belastet liv, så er det deres valg. Så er det vores opgave at gøre livet så tåleligt for dem, som muligt. Og her kan vi give dem en pause, fra deres hektiske liv. Vi giver dem et frirum.”

Nægter at give hånden

Maria Andersen taler også om kost og hygiejne med sine klienter. For behandlingen handler også om at vise nogle af de spilleregler, der gælder i samfundet, hvor misbrugerne er en marginaliseret gruppe.

”De rangerer ikke så højt, og ofte har hr. og fru Danmark svært ved at finde ud af at være sammen med dem. Så hvis der kommer én ind til mig, som har lidt indtørrede blodstænk på sig, så kan jeg sige, hvordan tror du egentlig folk ser dig, når du har blod på hænderne? Det kan virkelig være en øjenåbner, for de kigger ikke ned af sig selv eller bekymrer sig om deres udseende, og hvilken indvirkning det har på andre. Nogle rører det ikke, men andre får en øget refleksion over, hvorfor folk ikke har lyst til at sidde ved siden af dem i toget eller nægter at give dem hånden.”

Det naturlige rush

For nogle klienter kan fysioterapien måske give et fingerpeg om, at der er andre former for stimulanser end de kemiske. Nemlig kroppens egen kemifabrik.

”Under Jonas' første dag i træningssgruppen udbrød han: Det her føles som at tage kokain! Og jeg tænkte, hvor fedt! For det er lige præcist der, jeg vil have dem hen. De skal lære, at kroppen har naturlige reguleringsmekanismer, og når de føler uro, så kan de lave afspænding i stedet for at tage dæmpende medicin, og hvis de mærker, at de er ved at blive aggressive, kan de gøre noget med kroppen, som gør dem rolige og groundede. Man må tage udgangspunkt i deres virkelighed, og jeg bliver mere og mere bevidst om, hvad de forskelige stoffer kan og hvad det giver dem. På den måde kan jeg bedre finde ud af, hvordan det kan blive erstattet med noget andet.”

Er der særlige ting, man skal kunne for at arbejde her?

”Relationen er super vigtig. Mange er meget skeptiske, når de kommer første gang, og det kan tage lang tid, før de viser mig tillid. Derfor skal man have hjertet med. For de kan mærke, hvis jeg er engageret i dem, og om jeg er oprigtigt glad, fordi de kommer til timen eller er ærgerlig over, at de har fået en detour med et eller andet. De skal mærke, at man er der for dem, og at man har tillid til dem og vil dem det bedste.”