Borgerne har taget et større ansvar

Nu er Danmark ved at åbne op – hvordan påvirker det fysioterapeuternes arbejdsdag?

Vi har igangsat holdtræningen med max 10 deltagere per hold. Det foregår i telte på græsarealerne uden for vores to adresser. På den måde frigør vi indendørslokaler til individuelle behandliger, men det er ikke en optimal og holdbar løsning.

Vi har aftalt med fysioterapeuterne, at de møder ind på to-tre lange dage hver uge, hvor de kan se borgerne. Resten er hjemmearbejdsdage med telefonsamtaler og administrative opgaver.

Hvordan fungerer det?

Rigtig godt. Vi frygtede, at nedlukningen ville medføre stagnation eller tilbagegang for borgerne, fordi en stor del af den personlige kontakt blev erstattet af video- og telefonkonsultationer. Sådan er det – generelt – heldigvis ikke gået.

Mange borgere har kunnet agere ud fra den vejledning, de har fået. De har taget ansvar, og det er jo positivt. Samtidig giver det eftertanke med hensyn til, hvordan vi fastholder den motivation på den anden side af corona. Fremover skal vi måske kigge på, om de resursestærke borgere kan klare flere ting, end vi normalt forestiller os.

Helt konkret har vi talt om, at den afsluttende samtale i mange tilfælde kan foregå via telefon eller videoforbindelse, mens opstartssamtalen bør foregå face-to-face.

Hvis vi skruer tiden tilbage til begyndelsen af coronakrisen – hvordan greb I beredskabet an?

Vi indgik en aftale med fysioterapeuterne om, at de oplæres i at varetage plejeopgaver, og at de i nødsituationer kunne sendes ud.

For nogle kom det som en overraskelse, og de følte, at de blev sendt ud på dybt vand. Jeg har stor forståelse for, at det ikke nødvendigvis er sjovt at skulle sendes ud til en opgave, som man ikke er vant til at udføre, men da vi først havde talt det igennem, synes jeg faktisk, det blev modtaget meget pænt, og vi har alle fået god erfaring ud af situationen.

Under oplæringen var fysioterapeuterne ude og se noget, som de normalt blot taler om eller ser beskrevet på et stykke papir. Nu har de med egen krop prøvet at arbejde tæt sammen med kollegerne i plejen og er blevet klogere på de andre faggruppers opgaver.

Hvordan har fysioterapeuterne håndteret brugen af værnemidler?

Det har været meget sigende, at fysioterapeuterne er meget længere væk fra at anvende værnemidler i hverdagen, end personalet i hjemmeplejen er. Fysioterapeuterne er ikke opdraget til at bruge værnemidler på samme måde som for eksempel sosuassistenter, der som den naturligste ting i verden tager forklæde og andre værnemidler på, når de er tæt på borgerne.

Corona-situationen har gjort det tydeligt, at fysioterapeuterne ikke på samme måde tænker værnemidler og hygiejne ind i deres arbejdsopgaver. De fleste bruger handsker, men i mange situationer burde de bruge flere værnemidler.

Hvad har været den største udfordring i coronaperioden?

Det har ubetinget været at holde styr på informationsstrømmen og sende de rette informationer videre i passende mængder. Vi har haft en velfungerende central krisestab bestående af ti ledere og sundhedsfaglige personer, og medarbejderne har hjulpet os med at stille relevante spørgsmål, som vi har kunnet besvare med ord og handlinger.