Vi kendte til håndsprit, før corona satte ind

Hvilke forandringer medførte coronasituationen for fysioterapeuterne?

Det betød ikke det helt store. Vores beredskab besluttede, at fysioterapeuterne skulle møde ind og udføre sædvanlige opgaver fra arbejdspladsen, hvilket var lidt atypisk i forhold til, hvad en del andre kommuner i regionen gjorde. Vi havde en masse borgere, som havde brug for vores interventioner. En del af dem kørte vi ud til, mens andre blev kontaktet virtuelt eller via telefon.

Hvordan havde du det med, at en del af borgerkontakten skulle foregå via virtuelle løsninger?

Jeg har altid haft forbehold over for virtuelle konsultationer og træning, fordi man ikke får samme feedback, når man ikke har ’hands on’. Men jeg må erkende, at mange borgere godt kan opnå et fornuftigt funktionsniveau via virtuelle løsninger.

Hvordan håndterede I kravene til hygiejne og værnemidler?

Lolland Kommune har på det punkt været meget visionær, og vi har en meget høj hygiejnestandard i vores intervention med borgerne. Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og er vant til at arbejde med værnemidler og hygiejne.

For nogle år siden fik vi et stort antal tilfælde med multiresistente bakterier såsom MRSA, som har medført et ekstraordinært fokus på værnemidler og hygiejne. Så håndsprit, rengøring, hånd- og uniformshygiejne kendte personale og borgere allerede til, da coronasmitten dukkede op.

Vi underviser borgerne i hygiejne og stiller materialer til rådighed. Da corona satte ind, var fysioterapeuterne ikke vant til at bruge visirer, men de er lige så stille gledet ind i hverdagen under de første par uger efter nedlukningen.

Hvordan har jeres kontakt til kommunens plejecentre udviklet sig under coronakrisen?

Vi har i flere år ikke dyrket den konsulentfunktion, som fysioterapeuterne har haft i forhold til plejecentrene. Da Danmark lukkede ned, var der imidlertid en del borgere, der ikke havde behov for at skulle tilses, og derfor fik vi overskud til at yde en indsats andre steder.

Det var blandt andet på plejecentrene, hvor borgerne ikke fik besøg af deres pårørende, som ellers er en vigtig brik i deres liv. Derfor blev nogle fysioterapeuter sendt ud til plejecentrene for at kompensere for fraværet af pårørende. Fysioterapeuterne skulle nu finde mening i at skubbe en ældre borger ud på en tur i kørestolen og udfylde nogle af de funktioner, de pårørende normalt står for. Og vi kan høre på tilbagemeldingerne, at borgerne har fået rigtig meget ud af kontakten med vores faggruppe.

Samtidig har fysioterapeuterne kunnet demonstrere deres faglighed og give input til personalet. Det er endt med, at nogle plejecentre nu vil få besøg af fysioterapeuter hver uge – andre en gang om måneden.

Hvad har været den største udfordring for dig?

Det har været at skabe mening i de opgaver, vi har skullet løse i en tid, hvor medarbejderne også har været præget af frygt og bekymring for deres eget og deres nærmestes helbred. Det har været en udfordring for fysioterapeuterne, at de skulle møde på arbejde, mens personalet i andre kommuner ikke skulle, så jeg glæder mig til at evaluere og høre, hvordan medarbejderne har oplevet tiden.