Ph.d.-forsvar for åben skærm

”Jeg er vant til at have øjenkontakt med tilhørerne, når jeg underviser eller holder foredrag på konferencer, og jeg tilpasser ofte mine fremlæggelser til de ansigtsudtryk og den energi, jeg møder. Derfor var det noget af en udfordring at sidde foran en skærm uden den direkte kontakt til tilhørerne,” siger Julie Sandell Jacobsen.

Den 23. april forsvarede hun sin ph.d. med titlen ‘Muscle-tendon pain and outcome of hip-preserving surgery in patients with hip dysplasia’, og på grund af coronasituationen blev forsvaret afviklet online.

Under præsentationen af ph.d.’en kunne hun kun se miniaturebilleder af de tre bedømmere og de tre vejledere i hjørnet af den computerskærm, hun sad ved. Men selv om der ikke var den samme publikumskontakt som ved et normalt ph.d.-forsvar, forløb seancen godt og uden tekniske problemer af nogen art.

”Jeg var ærgerlig over, at forsvaret skulle afvikles online, men alternativet ville være, at det skulle udsættes i et halvt eller et helt år, og det var jeg ikke interesseret i,” forklarer Julie Sandell Jacobsen, der er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Profes- sionshøjskolen VIA University College i Aarhus.

Danmark lukkede ned den 11. marts på grund af coronasmitten, men allerede inden da var Julie Sandell Jacobsen klar over, at det næppe ville blive et helt almindeligt ph.d.-forsvar.

To af hendes bedømmere kommer fra henholdsvis Australien og England, og i ugerne op til Danmarks nedlukning gav de besked om, at de ikke kunne få lov til at rejse til Danmark og deltage fysisk i forsvaret på grund af coronasituationen. Heldigvis gav begge udtryk for, at de var indstillede på at deltage via en onlineforbindelse.

”Jeg ventede et par uger efter nedlukningen i Danmark, inden jeg kontaktede Aarhus Universitet for at høre, hvad vi skulle stille op. Alle ph.d.-forsvar i marts var på det tidspunkt allerede aflyst, og derfor foreslog jeg, at vi skulle gå i gang med at planlægge mit forsvar online,” fortæller Julie Sandell Jacobsen.

Hun fik grønt lys og kontaktede en it-tekniker, der foreslog, at onlinetjenesten Zoom ville være ideel til afvikling af seancen. Her kan op til 300 personer følge med i, hvad der sker på skærmen, og samtidig er det muligt at vise et PowerPoint-show for deltagerne.

Historier om hackere

I de tidlige coronadage verserede imidlertid også en række historier om onlinemøder, der var blevet hacket og afbrudt af personer med destruktive tendenser. Derfor gjorde Julie Sandell Jacobsen sig en del overvejelser om, hvordan og i hvilket omfang interesserede skulle inviteres til at overvære forsvaret.

”For mig var det vigtigt at nå ud til en bred kreds af interesserede, så det ikke kun var mig og en håndfuld bedømmere og vejledere, der skulle deltage,” siger hun.

I første omgang overvejede hun at lægge et link til onlineforsvaret ud på de sociale medier, men hun opgav tanken, fordi kredsen af personer med linket ville blive for stor – og dermed øge risikoen for hacking. I stedet sendte hun en mail med link til Zoom-forsvaret ud til alle de kontakter, hun i forvejen havde sendt en ‘save-the-date’-invitation til.

Samtidig sendte universitetet en pressemeddelelse om ph.d.-forsvaret ud. Den indeholdt Julie Sandell Jacobsens mailadresse og en opfordring til at kontakte hende, hvis man var interesseret i at få et link til onlinebegivenheden.

80 fulgte seancen

Under afviklingen af forsvaret var 80 personer koblet op på Zoomlinket. Desuden overværede nogle af hendes kolleger seancen på storskærm i auditorier på Aarhus Universitetshospital. Blandt tilhørerne var også deltagere fra Australien og England.

Julie Sandell Jacobsen gjorde sig mange overvejelser om, hvordan hendes fremlæggelse og PowerPoint-showet bedst kunne spille sammen, så det gav mening for tilhørerne.

”For det første havde jeg mange billeder og næsten ingen tekst i mine slides. Jeg tilrettelagde det på en måde, så billederne ændrede sig, så det passede sammen med det, jeg sagde.”

For eksempel kan man se, hvordan muskulaturen i hofteregionen skifter farve og bliver fremhævet i takt med, at Julie Sandell Jacobsens udsagn bevæger sig rundt i anatomien.

”Når jeg ikke var i stand til at pege, var jeg nødt til at bruge teknikken til at lede tilhørerne i retning af det, jeg talte om,” siger hun.

Hun udformede også en stram tidsplan for ph.d.-forsvaret. Først skulle vejledere og bedømmere logge ind på et bestemt tidspunkt og tjekke, at lyd og billede fungerede; derefter blev gæsterne lukket ind i rummet, hvor et pauseslide gjorde dem opmærksomme på, at de var havnet det rette sted. Selve forsvaret varede knap 45 minutter, derefter var der en kort pause, inden bedømmerne fik ordet.

”Det fungerede fint, og jeg havde en konstruktiv dialog med bedømmerne, der kom med relevant feedback til mig, så alt i alt synes jeg, at seancen var vellykket, og jeg ved, at Aarhus Universitet har planlagt en række online-ph.d.-forsvar i de kommende måneder,” siger Julie Sandell Jacobsen.

Besparelse på økonomi og klima

Hvis hun skulle vælge mellem et ph.d.-forsvar med fysisk fremmøde og et online-forsvar, vil hun dog stadig foretrække at kunne se bedømmere og vejledere direkte i øjnene, men hun ser også klare fordele ved onlinemodellen.

”Miljømæssigt og økonomisk er det omkostningstungt at flyve bedømmere ind fra udlandet, og hvis man gerne vil have fat i nogle kvalificerede, udenlandske bedømmere, kan onlinemodellen være en fordel,” siger Julie Sandell Jacobsen, der også vurderer, at man med held kan kombinere de to modeller, så blot nogle af bedømmerne medvirker online.