Udvikling og afprøvning af beslutningsstøtteværktøjer

Selvom de fleste fysioterapeuter gør alt for at inddrage borgerne i behandlingsforløbet, er det langt fra sikkert, at borgerne føler sig hørt og er i stand til at bidrage, når der skal træffes beslutninger. Det viser erfaringerne fra et projekter gennemført i Sundhedshuset i Svendborg.

De fleste medarbejdere havde et billede af, at deres praksis, der har en sundhedspædagogisk tilgang, automatisk førte til brugerinddragelse, og den overbevisning var en barriere i starten.

”For at udfordre medarbejderne i projektet brugte vi videoer, som Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS) har liggende på hjemmesiden. Videoerne er med til at anskueliggøre, at man på trods af de bedste intentioner om brugerinddragelse, sagtens kan gøre det bedre”, siger Tove Sommer, der er sygeplejerske og projektleder.

Projektet i Svendborg Kommune tager udgangspunkt i de borgere, der modtager tilbud i kommunens Sundhedshus. Det er borgere med en kronisk lidelse og ofte med mange komplicerende problematikker.

Projektet, som er støttet af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen, gik ud på at udvikle og afprøve beslutningsstøtte-værktøjer i en kommunal kontekst. Målet var at understøtte både borgernes og de sundhedsprofessionelles overblik, indsigt og erkendelser med udgangspunkt i de sundhedspædagogiske værdier, som kommunens tilbud bygger på.

For borgerne indebærer det at få overblik over egen situation, indblik i udfordringer og muligheder i håndteringen af deres situation og sygdom samt en erkendelse i form af opsamling af viden og erfaring i forløbet.

Forventningsafstemning og oplysning

Projektet blev indledt med et antropologisk studie, der blandt andet viste, at nogle af borgerne, der var henvist til rehabilitering i Sundhedshus Svendborg, blev overraskede over, at forløbet startede med en afklarende samtale. De havde en forventning om, at de f.eks. skulle i gang med træning med det samme. Desuden oplevede borgerne, at de fik alt for mange informationer i opstarten.

Med udgangspunkt i resultaterne fra det antropologiske studie blev det besluttet at udvikle og beskrive et rehabiliteringsforløb med markering af de beslutninger, der skal træffes undervejs.

I den forbindelse blev der sat fokus på: Individualisering af tilbuddet; at borgeren og medarbejderne fik et samlet overblik over forløbet; samt udvikling af fælles redskab til systematisk feedback, så man sikrede, at den løbende opsamling af viden og erfaring i borgerens forløb blev til læring om, hvordan borgeren selv skulle håndtere livet med en kronisk sygdom.

Der blev udarbejdet en film, som blev vedhæftet et startbrev, der blev leveret i borgernes i e-Boks. Filmen viste Sundhedshusets aktiviteter herunder træningstilbud. Borgerne blev i startbrevet bedt om at overveje, om de ønskede en afklarende samtale inden opstart på rehabiliteringsforløbet eller at gå direkte i gang med en aktivitet eksempelvis træning og fik oplyst tidspunkt for den første opringning.

”Desværre viste det sig, at mange af borgerne ikke får åbnet deres e-Boks jævnligt, hvorfor de ofte ikke havde læst brevet, inden de blev ringet op”, fortæller Tove Sommer.

Det antropologiske studie viste også, at borgeren i et længere forløb kunne opleve, ”at målet blev væk”. Der blev derfor udarbejdet en fysisk mappe, der tilhører borgeren, og rummer oplysninger, der sammen med systematisk feedback sikrer overblikket hos både borgere og medarbejdere.

Frikøb og flere aktører

Projektet i Svendborg har haft flere eksterne aktører. Konsulentfirmaet Innocate har stået for det antropologiske studie samt udvikling og afprøvning af de konkrete værktøjer, Videnscenter for Brugerinddragelse (ViBIS) har bidraget med sparring og kompetenceudvikling, og University College Lillebælt har stået for litteraturstudier, peer review og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Desuden har Langeland Kommune på lige fod med Sundhedshus Svendborg været med i den sidste del af projektperioden til endelig tilpasning af værktøjerne, afprøvning af dem i deres sundhedscenter samt til en afsluttende evaluering.

Borgerne har været inddraget i hele processen og har givet input undervejs. De er blevet interviewet, indkaldt til temadage både med og uden sundhedspersonalet, så de kunne give deres bud på det ideelle forløb.

Tre medarbejdere: en fysioterapeut, ergoterapeut, lærer med en bachelor i sundhed og idræt har været frikøbt tre dage om måneden i 12 måneder. Det har givet dem mulighed for indbyrdes sparring og til at udvikle og forankre et nyt mindset om brugerinddragelse i Sundhedshuset.

”Det har ikke kun givet disse medarbejdere en masse viden, men de har også kunnet fungere som mentorer i afdelingen og sikre, at implementeringen af de nye tiltag integreres med det bedste fra tidligere”, siger Tove Sommer.

Denne artikel er kun tilgængelig online.