Man slapper sådan af, når man får ballstick
Tema om tvang
Læs mere om ballstick-massage og andre beroligende teknikker til behandling af maniske patienter på Psykiatrisk Afdeling Q i Risskov:
Emma er en kvinde i 30erne, mor til et barn og studerende. Hun taler et syngende århusiansk, og det er ikke til hverken at se eller høre på den unge kvinde, at hun for nylig var så psykisk ude af balance, at hun blev indlagt på Afdeling Q for depression og angst på Aarhus Universitetshospital, Risskov.
”Jeg fik en indre uro, jeg kunne ikke slappe af og sov ikke i tre-fire døgn. Jeg blev bange, ked af det og angst, og græd som et lille barn, hvis der var mange mennesker. Jeg gjorde ting, jeg er genert over nu. Det er svært at forklare, men når man er manisk, kan man ikke huske så meget. Man får at vide af andre, at du gjorde sådan og sådan,” forklarer hun.
Tog tøjet af
Emma har været tvangsindlagt fire-fem gange siden 2006 og fik diagnosen bipolar affektiv sindslidelse i 2016. Hun har været bæltefikseret flere gange og har også modtaget ECT mod sin vilje.
”Det er meget ubehageligt. Det er umenneskeligt at blive holdt fast, uanset hvad omstændighederne er, og det er en rigtig dårlig måde at behandle folk på. Det fører ikke til noget,” siger hun.
Emma fortæller, at hun før sin seneste bæltefiksering tog alt sit tøj af, mens hun var indlagt på afdelingen. Hun blev derfor bæltefikseret, mens hun var nøgen, men husker ikke så meget fra situationen.
”Jeg husker, jeg fik det varmt, fordi jeg fik angst, og jeg har fået at vide, at jeg slog ud efter personalet, men det var ikke min mening. De troede, jeg ville dem noget dårligt, men jeg havde bare brug for at nogen ville tale stille og roligt med mig.”
Forebyggelsesplan skulle afværge ny tvangsindlæggelse
Efter episoden blev der udarbejdet en handleplan i samarbejde med Emma. Hun blev spurgt om gode og mindre gode oplevelser under indlæggelsen, i håb om at de ydmygende tvangsepisoder kunne undgås fremover.
Handleplanen har bl.a. medført, at Emma nåede at bremse sig selv, da hun sidst fik symptomer på mani. Denne gang var der ingen, der tvang hende til at blive indlagt på hospitalet. Hun opsøgte selv afdelingen og bad om at komme ind og sove et par dage.
”De andre gange blev jeg tvangsindlagt af min familie, min læge eller politiet, men denne gang ringede jeg selv, og det var rart. Det var også godt, at der kom en fysioterapeut og tilbød mig massage, det betød rigtig meget. Man slapper sådan af, når man får ballstick. Fysioterapeuten tænker mere på det kropslige, og det er godt, hvis man ikke har sovet i flere dage. Jeg har ikke andre diagnoser og hører ikke stemmer. Det er min krop, der går i delir,” forklarer hun og understreger, at hun har haft stor gavn af den tilbudte fysioterapi.
”Jeg har været meget skeptisk overfor sundhedssystemet, men nu er jeg blevet mere fortrolig, fordi de har været så søde på afdeling Q, både sygeplejerskerne, fysioterapeuterne og kontaktpersonerne.”
Navnet Emma er opdigtet, da kilden ønsker at være anonym.
Folketinget ønsker halvering af tvang
Ønsket om at nedbringe antallet af bæltefikseringer udspringer af en folketingsbeslutning i 2013. Brugen af tvang overfor psykiatriske patienter steg kraftigt i årene efter 2000, og i 2013 nåede antallet af bæltefikseringer over 48 timer sit højeste nogensinde.De langvarige bæltefikseringer har fået kritik af Europarådets torturkomite, som har kaldt det for ”mishandling af patienterne.”
Derfor har Folketinget sat som mål at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien med 50 procent inden udgangen af 2020, i samarbejde med Danske Regioner. Siden er der iværksat en række initiativer rundt omkring i landet, som benytter forskellige virkemidler, herunder fysioterapi og fysisk aktivitet. I løbet af efteråret bliver effekten af indsatserne offentliggjort, og rapporterne om forsøg med bæltefri afdelinger forventes i september/oktober 2018.
Vil du vide mere om psykiatrisk fysioterapi?
Dansk Selskab for Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi arbejder for at udbrede kendskabet til fagområdet og forbedre medlemmernes virke. Som medlem modtager du selskabets nyhedsbrev 4-6 gange om året og får førstehåndsviden om seminarer, kurser og konferencer. Medlemskab koster 350 kr. årligt, og studerende er også velkomne.
Det mener Danske Fysioterapeuter
Den udbredte brug af tvang i psykiatrien har store konsekvenser for patienterne – både direkte og for relationen til personalet og dermed effekten af behandlingen. Derfor er det afgørende, at de gode resultater med fysioterapi nu bliver omsat til praksis alle steder i landet.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.