Her må man spørge løs

Målgruppediagnoser, rehabiliteringsbegreb og flexregler. Listen fortsætter derudad. Når man som nyansat fysioterapeut stikker foden inden for døren hos Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, begynder et tre måneders introduktionsprogram, der er nøje tilrettelagt. Det fortæller Mette Linding Bloch, der er ledende fysioterapeut.

”Planen består af rundvisninger og faglig undervisning i henholdsvis polio-, rygmarvsskade-, og multitraume-området, som foregår ved én-til-én undervisning og sidemandsoplæring,” siger hun og fortæller, at planen hele tiden evalueres, så det sikres, at de nyansatte kommer igennem alt.

Sideløbende med introduktionsplanen starter den nyansatte med at have patienter sammen med en erfaren medarbejder, der har tid til at besvare spørgsmål før og efter en patient, og hver uge er der afsat tid til sparring.

Arbejdspladsen forsøger at skabe en kultur, hvor journalføring eller patientcases kan vendes og evalueres blandt medarbejderne. Undervejs i forløbet holder nærmeste leder løbende samtaler med den enkelte nyansatte.

”Der er stor forskel på, hvor meget oplæring man har brug for. Nogle bliver utålmodige og vil gerne have deres egne patienter efter kort tid, andre vil gerne gå sammen med en erfaren i længere tid,” siger Mette Linding Bloch og understreger, at begge dele forsøges imødekommet, men at det er vigtigt, at man har modtaget den fornødne introduktion inden, man står med sin første patient.

Spørgekultur

De ansatte på Specialhospitalet er en blanding af fagligheder, men også et mix af garvede og nyuddannede. Det har ifølge Mette Linding Bloch skabt en kultur, hvor det er okay at spørge, hvis man er i tvivl.

”Fordi vi er forskellige fagligheder, er det naturligt, at vi ikke ved alt om hinandens fagområder, men også fordi man ikke er den eneste nyuddannede eller nyansatte i huset, er det nemmere at turde stille spørgsmål,” siger hun. For en sund spørgekultur er en væsentlig del af en god oplæring.

”Ved at være nysgerrige på hinandens fagligheder og ved at have lyst til at lære af hinanden, får vi fagligt, men også socialt skabt en sammenhængende arbejdsplads,” siger hun og fortæller, at hun som leder forsøger at opfordre til spørgsmål ved selv at stille spørgsmål i plenum.

”Jeg har heller ikke været her så længe, så der er også mange ting, jeg ikke ved endnu,” siger hun. Selvom Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter er et særligt sted, så mener Mette Linding Bloch sagtens, at man kan overføre introduktionsplanen til andre arbejdspladser.

”Lige meget hvor man kommer hen som nyuddannet eller nyansat, er det et nyt felt, man skal operere i med nye diagnosegrupper og nye arbejdsgange. Det kræver tid at vænne sig til,” siger hun.