En stille revolution

Den 9. august bragte Dagens Medicin en artikel om, at ortopædkirurgerne i stigende grad satser på konservativ behandling frem for kirurgisk. Ændringen skyldes både et generelt fokus på overbehandling, og at der er kommet stadig mere evidens for, at operationer for en række diagnoser ikke forbedrer patientens tilstand.

Det er en sejr for patienterne, at det nu bliver deres udbytte af en behandling, der står centralt. Og det er en sejr for fysioterapien, at operation ikke længere bliver set som svaret på alt, men som ét redskab blandt flere – og endda et redskab, der ofte har usikker effekt, og som man derfor kun bør overveje, hvis konservativ behandling ikke giver effekt.

Det tager tid at vende en supertanker som vores sundhedsvæsen, men der er ingen tvivl om, at en ændring er undervejs.

Det er ikke kommet af sig selv. Derfor skal der herfra lyde en stor tak til alle jer, der gennem de sidste mange år har været med til at tage den kamp – både inden for forskningsverdenen og ude på den enkelte arbejdsplads. Rigtig mange af os har gennem de sidste 20 år haft faglige diskussioner med ortopædkirurger om behandlingsformer og effekt.

Samtidig er det en udvikling, som ville have taget endnu længere tid, hvis vi ikke som fag og forening havde understøttet forskning, der viser, hvad træning kan. Det er i øvrigt ikke, fordi kirurgerne bliver arbejdsløse. I en tid med flere ældre og nye behandlingsformer skal der nok være fast arbejde til dem. Men det vil i stadig højere grad blive operationer på udvalgte patienter og ikke en ”standardbehandling” til hele befolkningsgrupper – som vi tidligere så det med for eksempel artroskopi ved knæartrose.

Det her betyder ikke, at vi er færdige med at have diskussioner om, hvem der skal opereres. Men det betyder, at al den evidens, der er opbygget for operationers begrænsninger og træningsfordele, er ved at få supertankeren til at vende.

Det er en stille revolution, der får stor betydning for patienterne. Vi har som fysioterapeuter god grund til at være stolte af vores rolle i udviklingen.