Patientens forventninger er afgørende for behandlingens resultat
Tema om relationens betydning
En god og tillidsfuld relation mellem patient og behandler giver bedre resultater. Læs, hvordan man skaber den gode relation i temaet om relationens betydning.
Effekten af fysioterapeutisk behandling afhænger i høj grad af den forventning patienten har, når den pågældende træder ind i fysioterapeutens klinik. Hvis patienten ikke tror, at behandlingen vil hjælpe, er der stor sandsynlighed for, at virkningen er begrænset.
Det modsatte er tilfældet, hvis patienten har en klippefast tro på, at fysioterapeuten kan fjerne problemet. Den faktor, der spiller ind i forhold til udfaldet, er placeboeffekten.
”Fysioterapeuter har fortalt mig, hvordan de indimellem får henvist patienter, der skal igennem fysioterapeutisk behandling, inden de kan få lov til at få en operation. Fysioterapien er bare noget, der skal vinges af, inden patienterne kan komme videre til det, de virkelig tror på, nemlig operationen. I de tilfælde er det op ad bakke at skulle gå i gang med behandlingen, og der vil være en risiko for, at fysioterapien vil have begrænset effekt,” fortæller Lene Vase, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Hun har netop afleveret sin doktorafhandling om placebo.
Et af de emner, hun har beskæftiget sig med i doktorafhandlingen, er patienternes forventninger til behandlingen og relationen til behandleren. Faktorer, som har stor indflydelse på resultatet af behandlingen.
Intet hokus pokus
Ordet placebo har i manges ører en odiøs klang. Begrebet bringer umiddelbart tankerne hen på den virkningsløse kalktablet, der snyder patienten til at tro, at der er sat en behandling i gang. Men placebo er hverken snyd eller hokus pokus.
Forsøg har påvist, at operationer i knæ, skulder og ryg stort set kun har placeboeffekt. Patienter, der får udført placebooperationer, har lige så stor effekt af indgrebet som dem, der rent faktisk får gennemført en operation, i for eksempel et knæled. Det er med andre ord patientens forventninger til indgrebet, der spiller en betydende rolle.
Effekten af en god relation mellem behandler og patient er reel og kan måles med blodprøver og andre undersøgelsesmetoder, som også bruges, når forskere måler effekten af medicin.
”Den måde, en patient opfatter behandlingssituationen på, kan ændre aktiviteten i det præfrontale område i hjernen, som frigiver neurotransmittere som endorfiner, og på den måde kan man forklare effekten på traditionel naturvidenskabelig vis,” siger Lene Vase.
Et godt råd
Der er endnu ikke lavet specifikke undersøgelser af fysioterapeutisk behandling, men Lene Vase er overbevist om, at hendes forskning omkring effekten af patienternes forventninger og relationen mellem patient og behandler også har gyldighed for fysioterapeuter. Hun har også et godt råd til fysioterapeuter, der møder patienter med en negativ forventning til behandlingen.
”Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvad patienterne regner med at få ud af behandlingen. Er de skeptiske, skal deres modstand på bordet. Hvad bygger den på, og hvor kommer den fra? Forventninger bygger sjældent på evidens, men hænger snarere sammen med historier eller erfaringer, som patienterne har hørt fra andre. I de tilfælde er det fysioterapeutens opgave at få en åben diskussion med patienten om, hvad fysioterapi kan, og hvad det ikke kan,” siger Lene Vase.
Hvis fysioterapeuten ikke får patienten til at italesætte sin skepsis eller modstand og dermed få afstemt forventningerne til behandlingen, kan den få den modsatte effekt – nocebo.
Billedtekst: Relationen mellem patient og fysioterapeut har stor betydning for patintens forveninger til og tro på effekten af behandlingen, mener professor i psykologi ved Aarhus Universitet Lene Vase.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau/Scanpix
”Hvis patienten har negative forventninger og for eksempel ikke kan forestille sig, at smerten vil forsvinde ved behandlingen, og at det sundhedsfaglige personale ifølge patienten ikke helt har forstået problemets omfang, kan det svække effekten ved behandlingen,” siger Lene Vase, der dog understreger, at konklusionerne stammer fra andre forskningsforsøg, der ikke involverer fysioterapeuter.
Ligger højt på placeboskala
Selv om fysioterapi indtil videre har en stærkt begrænset plads i placeboforskningen, så mener Lene Vase, at behandlingen har alle forudsætninger for at indeholde en god placeboeffekt, og her spiller den kropslige behandling ind. Forskningen viser nemlig at jo større kropslig intervention, der er forbundet med et indgreb, jo større er placeboeffekten. Piller har en relativt lille placeboeffekt, indsprøjtning en større og en operation den største effekt.
”På den skala ligger fysioterapi i den høje ende på grund af den tætte fysiske kontakt, men det forudsætter samtidig en god relation mellem patient og fysioterapeut,” siger Lene Vase.
Forsøg viser, at der er en betydelig placeboeffekt ved anvendelsen af Tens apparater, men til gengæld er det vanskeligt at påvise placeboeffekten af massage.
”Jeg kan sagtens forestille mig, at der er en betydelig placeboeffekt ved massage på grund af den kropslige kontakt, men der er endnu ikke lavet forsøg, fordi det er vanskeligt at lave en fornuftig placebokontrol – hvordan erstatter man massagen med noget, der ligner? Det er meget nemmere at udforme et forsøg med for eksempel akupunktur, hvor man har konstrueret en placebonål, der ikke bryder gennem huden,” siger hun.
Lang holdbarhed
Undersøgelser tyder på, at placeboeffekten har langtidsvirkning – især hvis patienten efter behandlingen eller operationen har jævnlig kontakt til de fagprofessionelle.
”Man har tidligere troet, at placeboeffekten var kortvarig, men nu har man lavet forsøg med patienter, der havde fået et operativt indgreb, og her kunne man se, at placeboeffekten holdt i de 13 måneder, forsøget varede. Placeboeffekten er særligt høj, hvis patienterne løbende kommer til kontrol på hospitalet, hvilket tyder på, at den opmuntring, man møder hos personalet på hospitalet med faste mellemrum, er med til at holde placeboeffekten oppe,” siger Lene Vase.
I takt med, at placebo får større og større anerkendelse som et reelt instrument i behandlingen, diskuterer forskerne, om de skal finde et nyt navn til begrebet, for at undgå den mislyd af snyd, som forbindes med placebo.
Ord som selvhelbredende effekt eller mind-bodyeffekt har været på tale, men indtil videre er det stadig placebo, der er den foretrukne term.
Et amerikansk forsøg tyder på, at også patienterne accepterer placebo som en reel behandlingsmulighed. En gruppe patienter blev spurgt, hvordan de forholdte sig til at få en virkningsløs placebotablet i stedet for et farmakologisk præparat.
”Over 70 procent af de adspurgte svarede, at de var åbne over for at få placebotabletten, hvis lægen mente, at det var en fornuftig behandling til dem,” fortæller Lene Vase.
Om 3-4 år vil det muligvis være muligt at få mere viden om placeboeffekt af fysioterapi. Lene Vase er vejleder på et ph.d.- projekt, der er knyttet til Oxford University, som ser specifikt på placeboeffekt ved fysioterapi.
”Jeg kan desværre ikke sige så meget om det lige nu. Det er først lige ved at gå i gang, men målet er, at vi skal få en bedre forståelse af placeboeffekt inden for fysioterapi,” siger Lene Vase.
Forsker i placeboeffekten
Lene Vase er professor og forsker i placebo på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitetshospital.
I doktorafhandlingen ”Can insights from placebo and nocebo mechanism studies improve the randomized controlled trial?” undersøgte hun blandt andet, hvordan man kan forbedre de forsøgsmetoder, som medicinalfirmaer bruger til at teste ny medicin i randomiserede kontrollerede forsøg. Hun fandt ud af, at patientens forventning samt relation til behandleren har stor betydning for selve behandlingseffekten.