Kroniske smerter er nu en gyldig diagnose

"På øverste internationale niveau er det nu anerkendt, at personer kan få en diagnose, hvis de har ondt, uden at man kan give en eksakt årsag til smerterne. Med WHO’s nye klassifikationssystem, ICD-11, kan de få diagnosen kroniske smerter, som er lige så legitim som enhver anden sygdomsdiagnose,” siger Morten Høgh, ph.d., MSc Pain og formand for Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi.

De nye diagnoser trådte i kraft 1. maj, og helt konkret betyder ændringen, at en person med eksempelvis langvarige smerter i lænden ikke længere skal diagnosticeres som om, at smerterne er et symptom på en lidelse. De vedholdende smerter er en diagnose i sig selv.

For at få diagnosen kroniske smerter, skal patienten have vedvarende ondt i tre måneder i et eller flere områder i kroppen. Desuden skal smerterne medføre funktionsnedsættelser, som påvirker patientens mulighed for at deltage i aktiviteter i hverdagen og i det sociale liv.

Den nye diagnose kan få positive konsekvenser for patienterne, vurderer Morten Høgh.

”Den afgørende forskel er, at fokus i behandlingen skifter, når smerterne varer ved efter tre måneder. Fra at fokusere på at helbrede, bør man primært sikre sig, at patientens livsbetingelser ikke forværres."

"Konkret betyder det, at vi bør understøtte patienternes hverdagsfunktioner og sociale roller. Hvis smerten er kronisk, kan patienterne fortsat godt opnå helbredelse, men den statistiske chance for spontan helbredelse er markant reduceret efter tre måneder. Derfor bør fysioterapeuterne fokusere på at støtte patienterne i at fastholde deres arbejdsevne, fritidsaktiviteter og generelle fysiske aktivitet. Det kan godt være, man stadig vil stræbe efter at helbrede patienten, men det må ikke betyde, at man glemmer at fastholde livet,” forklarer Morten Høgh.

Hurtigere vej til rehabilitering

Med det nye diagnosekatalog regner Morten Høgh med, at risikoen mindskes for, at smertepatienter havner i årelange udredningsforløb.

Aktuelt tager det flere år, før en patient får den rette vejledning, og mange ender derfor med komplekse tilstande, hvor de har behov for specialiseret støtte og behandling på landets smerteklinikker.

Med tre måneders-grænsen er der nu mulighed for, at patienterne hurtigere kommer i rehabiliteringsforløb, og forhåbentligt vil det betyde, at patienterne langt hurtigere kommer i gang med at fastholde et normalt liv fremfor udelukkende at søge efter årsagen til eller løsningen på smerterne.

Den nye diagnose vil ikke nødvendigvis ændre fysioterapeuternes behandlingsmetoder.

”Til gengæld skal fysioterapeuter vænne sig til at ændre strategi efter tre måneder, og der kan jeg godt se nogle problemer i forhold til, at de skal acceptere at nedtone fokus på helbredelse. Mange af de fysioterapeuter, jeg har talt med, har svært ved at forstå, at man efter tre måneder skal betragtes som kroniker,” siger Morten Høgh.

Han mener, at der ligger en udfordring i at forklare den nye diagnose til patienterne.

”Vi skal bruge tid på at forklare dem, at diagnosen kroniske smerter ikke betyder, at livet går i stå, og at de ender på livsvarig overførselsindkomst. De skal derimod lære at håndtere diagnosen og forstå, at de i første omgang skal lære at leve med sygdommen. Det kan være, at fysioterapeuten eller lægen kan hjælpe med at mindske smerterne eller sørge for, at der går længere tid mellem, at smerterne opstår, men patienterne skal forstå, at det er en kronisk lidelse ligesom for eksempel diabetes,” siger Morten Høgh.

Han mener også, at den nye diagnose får stor betydning for smerteforskningen, fordi forskerne fremover har mulighed for at identificere de personer, der lider af kroniske smerter, når de søger efter viden i vores mange registre.

”Hidtil har vi ikke haft data, der gav mulighed for at skelne præcist mellem patienter med akutte og kroniske smerter. Det får vi nu, og jeg håber, at de nye data vil vise, at vi bliver bedre til at behandle akutte og kroniske smerter forskelligt; for eksempel at vi om nogle år vil vise, at mange flere end vi tror er i stand til at leve helt normale liv, lige som vi i dag ser det hos folk med sukkersyge,” siger Morten Høgh.