Hjerterehabilitering og fysioterapeutens rolle

Et stigende antal danskere lever med hjertesygdom, og en større andel vil derfor også dø med sygdommen (1). Af samme årsag vil et stigende antal patienter med hjertesygdom i fremtiden få brug for hjælp og støtte gennem rehabilitering og palliation.

Hjerterehabilitering er et speciale, som har udviklet sig fra sengeliggende interventioner til mobilisering og videre til tværfaglige interventioner, der inkluderer fysisk aktivitet og træning som et kerneelement (2).  Fysioterapeuter har således en afgørende rolle i at hjælpe patienterne tilbage til en dagligdag efter en hjertesygdom.

Formålet med denne statusartikel er at udbrede den nyeste viden om hjerterehabilitering samt skitsere den fysioterapeutiske rolle i denne indsats. Hensigten er at øge ensartetheden, at øge kvaliteten af den fysioterapeutiske indsats samt at sætte retning for forskning og udvikling på området, hvor viden fortsat mangler. Artiklen omhandler ligeledes palliation efter hjertesygdom, hvilket er et område, som ikke har haft den store opmærksomhed tidligere.

Rehabilitering og palliation

Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for hjerterehabilitering (3). Jævnfør retningslinjerne er formålet med rehabilitering at forbedre patientens funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienterne at vende tilbage til deres dagligdag før hjertesygdommen. Opnåelsen af selvstændighed for den enkelte patient efter en hjertesygdom er således et afgørende udbytte i rehabiliteringen (3).

Den samlede hjerterehabiliteringsindsats er tværfaglig og består af både non-farmakologiske interventioner, såsom f.eks. fysisk træning og patient-
uddannelse, samt sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk risikofaktorkontrol (3).

Fysisk træning alene kan altså ikke defineres som hjerterehabilitering, men fysisk træning er et kerneelement i hjerterehabiliteringen (3, 4). I Danmark anvendes begrebet genoptræning, hvilket kun refererer til træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter.

Sundhedsstyrelsens NKR indeholder konkrete retningslinjer for fysisk træning til patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og til patienter, som har gennemgået en hjerteklapoperation. En NKR for patienter med atrieflimren og -flagren, patienter med en stødbar pacemaker (ICD-enhed), samt patienter med betændelse i hjertesækken (endokarditis) er netop blevet publiceret (5).

Formålet med den palliative indsats er at forebygge og lindre lidelse ved fysiske symptomer, psykiske og sociale problemer samt  eksistentielle/åndelige spørgsmål med henblik på at fremme livskvaliteten for den enkelte patient og dennes pårørende (6).

Den palliative indsats er primært kendt fra det onkologiske speciale, men i 2017 opdaterede Sundhedsstyrelsen de eksisterende anbefalinger for palliation til også at omfatte hjertepatienter (7). Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler tidlig iværksættelse af palliative indsatser ved fremskreden hjertesygdom (8). Generelle fysioterapeutiske kompetencer i forbindelse med den palliative indsats er udgivet i 2013 (9).

Hvor rehabilitering typisk handler om at vedligeholde eller forbedre patientens funktionsniveau, fokuserer palliation på lindring. Behovet for rehabilitering og palliation kan overlappe hinanden og veksle over tid ved fremskreden hjertesygdom, og i nogle tilfælde kan der være behov for at koordinere de to indsatser (10).