Kvalitetsindikatorer og brug af PRO i rehabiliteringen
Hovedbudskaber
En systematisk dataindsamling i kommunerne og på hospitalerne er en forudsætning for, at man kan måle effekten af de nuværende nationale hjerterehabiliteringstilbud.
Der skal være øget fokus på kvalitetsudvikling og på at registrere de fysiske indsatser, så disse bedre kan matches op imod de nationale indikatorer.
Der er behov for en markant opstramning og standardisering af de kliniske testprocedurer.
Fagligt tema om hjerterehabilitering
Læs om evidens, organisering og fysioterapeutens rolle samt kvalitetsindikatorer og patientrapporterede oplysninger (PRO) i det faglige tema om hjerterehabilitering.
Temaet og artiklerne er udviklet i samarbejde med Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi.
Kvaliteten af dansk hjerterehabilitering monitoreres af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) (1). Databasen indsamler kvalitetsdata på både programniveau (herunder strukturen og indholdet af indsatsen) og patientniveau. Indrapporteringen til DHRD er lovpligtig for de sygehuse, som udbyder hjerterehabilitering (1).
Ifølge de nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering er forudsætningen for, at man kan måle effekten af rehabiliteringen på landsplan, at den kommunale indsats også indberettes til en sundhedsdata-base (2). Kommunerne leverer endnu ikke systematisk kvalitetsdata til DHRD på patientniveau, men deres tilbud kortlægges på programniveau.
Sundhedsstyrelsen finder det dog relevant, at den kommunale rehabiliteringsindsats monitoreres som i regionalt regi og anbefaler derfor, at der i fremtiden arbejdes på, at kommunale data kan trækkes over i DHRD (3).
Flere kommuner, bl.a. kommunerne i Region Midtjylland, har tilsluttet sig DHRD og indleverer allerede data til databasen med henblik på kvalitetssikring (4). Det forventes, at flere kommuner tilslutter sig ordningen.
De fleste hospitaler og alle kommuner tilbyder i dag fysisk træning, men der ses stor variation i struktureringen af både de regionale og kommunale rehabiliteringstilbud (23-25). Nogle kommuner varetager den fysiske træning i hele forløbet, mens andre har delte forløb mellem kommune og sygehuset. Hertil kommer, at den tværsektorielle overgang skaber udfordringer ift. sammenhængende patientforløb (7).
Der er også stor variation i indholdet af regionale og kommunale rehabiliteringstilbud, og kun ganske få sygehuse og kommuner lever op til de retningslinjer, der stilles til hjerterehabilitering på programniveau (1, 5). Overordnet vurderes dette ud fra nationale kvalitetsindikatorer for indsatser, som er bestemt af en tværfaglig styregruppe, hvor fysioterapeuter også er repræsenteret (1, 8).
Tidligere blev den fysiske træningsintervention vurderet ud fra to specifikke kvalitetsindikatorer, men en tredje indikator er netop blevet tilføjet (1, 8). De tre indikatorer er:
- Mindst 70% af alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, som deltager i fysisk træning, skal gennemføre mindst 80 % af de planlagte træningssessioner.
- Mindst 80% af alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, som modtager et træningstilbud i kommune eller sygehusregi, skal have øget deres arbejdskapacitet og forbedret 6-minutters gangtest med mindst 10%.
- Mindst 90% af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som modtager træningstilbud i kommune eller sygehusregi, skal testes med den samme validerede målemetode ved opstart og afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet (ny indikator).
Du skal logge ind for at se sidens indhold
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.