Min rolle er at give patienterne kompetencer til selv at klare sig

Hvad består et typisk forløb hos dig af?

Patienterne køber en pakke, der består af en samtale ansigt til ansigt med mig af cirka to timers varighed. Derefter følger mellem to og fem opfølgninger, som foregår på mail, telefon, sms eller i nogle tilfælde video, hvis jeg har behov for at se for eksempel en hævelse eller rødmen. Hvis der sker en forandring for patienten, eller hvis hun eller han har spørgsmål, kan patienten sende mig en sms, og så ringer jeg op.

Hvorfor foregår opfølgningen online?

Jeg har patienter fra hele landet, og derfor er præmissen for min behandling, at jeg ikke nødvendigvis skal se dem igen. For mange patienter er selve transporten til klinikken en udfordring. I begyndelsen forsøgte jeg at sende patienterne videre til fysioterapeuter i patienternes nærområde, men det er svært at overføre viden fra min gode snak med patienterne til andre fysioterapeuter. Derfor ændrede jeg det. Og hvis alt går, som det skal, mener jeg, at det er bedre, hvis patienten klarer hverdagen uden min indblanding. Jeg arbejder ud fra princippet om, at min rolle er at give patienterne kompetencer til selv at klare sig.

Hvordan fungerer det?

Det er to forskellige former for terapi. Jeg mener, at den samlede behandling bliver bedre, hvis man kombinerer telemedicin med den personlige kontakt. Det vigtigste er at identificere behovet, og en mail på et par linjer eller en kort telefonsamtale kan ofte være den bedste løsning, frem for at patienten skal bruge sine ofte knappe resurser på at komme i klinikken.

Hvor ofte skal der være kontakt?

Det er vigtigt, at der er kontakt allerede to-tre dage efter, et forløb er sat i gang. På den måde kan man undgå tab af progression og fastholde alliancen mellem fysioterapeut og patient. Sådan finder man hurtigt ud af, om der er opstået barrierer, som forhindrer, at patienten har effekt af indsatsen. Hvis patienten for eksempel ikke kan finde ud af en øvelse, ikke mener, at den skaber forbedring eller at den direkte forværrer tilstanden, kan vi identificere det allerede efter et par dage.

Hvad er fordelene ved telekonsultationer?

Når fysioterapeuter møder patienterne i klinikken, mangler der ofte det, man kalder action planning og goal setting. Den hurtige opfølgning kan hjælpe patienten med at huske på, hvad der skal gøres, og hvorfor det er vigtigt at følge øvelserne. I den sammenhæng er telekonsultationer et rigtig godt redskab til at huske patienten på den viden fra mødet i konsultationen, som måske er blevet glemt.

Hvordan sikrer du dig, at du får alle detaljer med, når din opfølgende kontakt med patienten kun beståraf mailkorrespondance?

Den indledende totimers samtale med patienten giver et godt indblik i sygdomsforløbet, men hvis patienten fortæller om store forandringer, forholder jeg mig naturligvis til det.

Lykkes din telemedicinske løsning hver gang?

Når man sætter en behandling i gang, bygger den altid på et kvalificeret gæt på, hvad der virker for patienten, men jeg kan aldrig være sikker på, at jeg rammer skiven. Hvis patienten efter tre konsultationer stadig ikke oplever, at der er kommet mere styr på situationen, skal der mere til, end jeg kan klare online. Denne type patienter kan have brug for en mere omfattende indsats, og nogle gange er det bedste, vi kan tilbyde, at forklare patienten, at vores viden og handlemuligheder ikke rækker længere.

Kan fysioterapeuter blive bedre til at bruge telemedicinske løsninger?

Ja! Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi sender patienterne hjem med nogle øvelser og forventer, at de selv gør arbejdet frem til næste møde i klinikken. Mange fysioterapeuter siger til deres patienter, at de bare kan slå på tråden, hvis der opstår problemer. Den struktur er alt for løs, og i praksis vil mange patienter ikke benytte sig af tilbuddet. Aftalen skal i stedet være konkret, og i den sammenhæng kan telekonsultationer være et vigtigt værktøj.