Succes med onlinetræning i Silkeborg

De havde sommerfugle i maven og var nødsaget til at hente inspiration i Pippi Langstrømpefilosofien: ‘det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt’. Men da først fysioterapeuterne Jette Tang og Linda Holmberg stod foran kameraet og online-træningen var i gang, forsvandt bekymringerne.

“Det var uvant i begyndelsen, men det udviklede sig til at blive en sjov opgave,” siger Jette Tang, der varetager rehabilitering af kræftpatienter, mens Linda Holmberg har forløbsprogrammer for KOL, type 2-diabetes og hjertepatienter.

Fysioterapeuterne i Sundhedshuset i Silkeborg gik online med deres træning i løbet af april. I den første tid efter covid-19-nedlukningen foregik kontakten med borgerne via telefon.

“For mit vedkommende handlede telefonsamtalerne mest om at give borgerne omsorg. De var fuldstændigt isolerede og i mange tilfælde utrygge. Det gjaldt i første omgang om at udstråle professionel sikkerhed for at berolige de bekymrede borgere. Nogle blev rørte over blot at høre en stemme i den anden ende af telefonen,” forklarer Linda Holmberg, som også gav borgerne småøvelser, som de kunne træne på egen hånd.

Mens kontakten til borgerne foregik på telefon, knoklede fire kolleger med at finde den bedste platform til onlineholdtræning. Valget faldt på Microsoft Teams.

Da beslutningen var truffet, fik borgerne en besked via e-boks med link til træningen og vejledning til, hvordan de rigger udstyret til.

“En del borgere er mellem 70 og 80 år og har ikke selv en computer, men så har de lånt en i familien og fået hjælp til at komme i gang,” siger Jette Tang.

Desuden udlåner kommunen tablets, der er gjort klar til onlinetræning.

Nogle borgere har imidlertid så mange tekniske og/eller kognitive problemstillinger, at de giver op. Jette Tang og Linda Holmberg vurderer, at mellem fem og ti procent af de borgere, der har fået tilbud om onlinetræning, enten har givet op på forhånd eller må stå af, fordi teknikken er for kompliceret. Og hvis det ikke lykkes at få borgerne med på onlineløsningen, forsøger terapeuterne at finde andre løsninger, så de for eksempel træner selv.

“Andre ønsker at vente, indtil vi lukker træningssalen op igen. De vil nemlig helst træne i vores maskiner,” siger Linda Holmberg.

Fire hold om ugen

Jette Tang og to kolleger havde fire hold med kræftpatienter til to ugentlige træningssessioner af hver en times varighed, da kræftrehabiliteringen havde flest onlinehold. Hun kan styre hold med op til ni borgere, som hun kan se i små felter på skærmen på sin bærbare computer.

Hun har løbende optag på kræftholdene, og når nye borgere bliver inviteret til onlinetræningen, får hun hjælp af en kollega, som kan løse de tekniske problemer, der uundgåeligt opstår ved opstarten.

“Mens min kollega løser de tekniske problemer i de første minutter af seancen, bruger jeg tiden med de øvrige holddeltagere til at snakke om, hvordan det går i hverdagen, som også er vigtig at diskutere for kræftpatienter,” forklarer Jette Tang.

I begyndelsen fyldte de tekniske udfordringer en del. Nogle borgere var umulige at se, fordi der var for meget modlys i deres stue, og ved gulvøvelser var det vanskeligt for fysioterapeuterne at følge med i, om borgerne udførte øvelserne korrekt. Men med tiden er holddeltagerne blevet rutinerede onlinebrugere, og mange vender nu automatisk kameraet mod gulvet, når de skal ned at ligge.

Fysioterapeuterne havde i første omgang tænkt sig, at de ville bede holddeltagerne om at slukke for mikrofonerne for ikke at skabe for meget støj på linjen, men den beslutning er de gået bort fra.

“Det er godt for alle at høre, at det også er hårdt for de andre. Det kan virke opmuntrende at fornemme, at de andre også puster,” siger Linda Holmberg.

Hun deler sin træning op i minutintervaller, hvor hun bruger de første 20 sekunder på at vise øvelsen, hvorefter deltagerne følger efter de næste 40 sekunder.

“Når de har trænet i nogle uger, kan de selv finde ud af at udføre øvelserne,” forklarer Linda Holmberg.

Hendes holdforløb består både af træning og patientundervisning om for eksempel vaneændringer. Først træner hun med deltagerne, så holder de pause, og derefter er der undervisning.

De to fysioterapeuter er enige om, at onlinetræningen faktisk er mere intensiv end træning ved fysisk fremmøde. Når træningen foregår online, gælder det for deltagerne om at hænge på, og der er ikke samme mulighed for lige at gå afsides for at tage en slurk af vanddunken eller falde i snak med sidemanden.

Derfor er der behov for, at fysioterapeuten lægger pauser ind i programmet, og i begyndelsen af et forløb kan deltagerne ikke klare en hel times træning.

Hånden erstattet af ord

Begge fysioterapeuter erkender, at det er en udfordring at instruere og korrigere, når de kun ser små billeder af holddeltagerne på skærmen i stedet for at være i samme rum som dem. Men den korrigerende hånd har de lært at erstatte med ord.

“Det er det muliges kunst, og alternativet er jo, at de ingen træning får. I stedet for at korrigere den enkelte direkte, blive træningen mere verbal, og hvis nogle af dem oplever problemer, beder jeg dem blive hængende, så vi kan snakke om det, når træningen er slut. Efterhånden har alle accepteret, at det er et vilkår,” siger Linda Holmberg.

Især kræftpatienterne har behov for, at der bliver taget individuelle hensyn. Nogle er nyligt opererede, andre er i kemoterapi. Begge dele kan have indflydelse på, hvordan træningen skal tilrettelægges.

Onlinetræningen giver mulighed for en hel anden form for socialt samvær, end mødet i træningslokalet. Via webkameraerne bliver deltagerne inviteret ind i hinandens stuer, og de får også et kig ind i fysioterapeutens bolig. Det skaber en særlig intimitet og kan give anledning til nogle helt andre snakke.

Onlinetræningen er også inkluderende i forhold til grupper, der har svært ved at møde frem til træningen i træningslokalet. Borgere, der har vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge, har udbytte af ikke at være så tæt på de øvrige deltagere, samtidig med at de trods alt føler samhørighed og oplever sig som en del af et hold.

Sundhedshusets fysioterapeuter har også observeret, at det er nemmere at motivere KOL-patienter og andre med få fysiske resurser til at deltage i online-træning, fordi de slipper for at skulle ud på en anstrengende og uoverskuelig bybustur ind til træningslokalet, som ofte betyder, at de fravælger træningen.

“En del af mine kræftpatienter har svækket immunforsvar og er derfor gået i frivillig isolation i sommerhuset. De blev meget glade, da de fik tilbud om at træne online,” siger Jette Tang.

Hvor kræftrehabiliteringen tidligere havde fire hold hver uge, er der nu et enkelt hold om ugen. En del af træningsaktiviteten er flyttet udendørs, hvor deltagerne skal holde to meters afstand til hinanden for at forhindre smitte.

Sundhedshuset vil også efter covid-19-epidemien tilbyde borgere rehabiliteringsforløb og øvrige indsatser online på grund af de store gevinster, det giver.

Onlinetræningen er desuden suppleret med små videoer, som er knyttet til de enkelte forløb, så borgerne kan finde hen til videoerne på Sundhedshusets hjemmeside og træne videre, når online-seancen er slut.

Begejstringen for onlinetræning har desuden bredt sig ud over kommunegrænsen.

“Vi får blandt andet snart besøg af kolleger fra Viborg Kommune, som er interesserede i at høre om vores praktiske og tekniske erfaringer,” siger Jette Tang.