Ydernummersystemet skaber ulighed
Hvad diskuterer vi?
For
Ydernummerssystemet er et økonomisk redskab, som gør, at patienter kan få delvis eller helt gratis fysioterapi. Det sikrer en vis automatisk efterspørgsel og dækning af faste udgifter hos den enkelte ydernummerejer og sørger for, at regionerne holder budgettet.
Imod
Systemet anses som usolidarisk og konkurrenceforvridende i sin nuværende form, da fysioterapeuter uden ydernummer står uden overenskomst og dermed økonomisk støtte fra regionen. Det betyder, at det er svært at etablere en ny klinik. Da Danske Fysioterapeuter har medlemmer i begge grupper, skaber det en ulighed indenfor foreningen, der bør gøres op med.
Lille forening – stort fællesskab. Man har hørt det før, men alligevel passer ordene godt til vores fagforening, som rummer mange nuancer og fysioterapeuter i ét fællesskab. Helt grundlæggende skal en fagforening være for medlemmerne, den skal passe på de svageste og naturligvis faget. Fagforeningen skal ikke kun være for de få.
Derfor er det også fundamentalt, at en fagforening arbejder for ordentlig løn og tryghed på arbejdet. Vi skal ikke gå på kompromis og blive et lavtlønsområde. Der skal sikres lige vilkår og muligheder for alle medlemmerne, for vi er alle rundet af den samme uddannelse og har den samme fysioterapeutnål. Men sådan er det ikke nu.
Helt konkret ser jeg tre centrale punkter, der skal arbejdes for:
1. Bedre løn/tryghed
Lønnen for fysioterapi i alle sektorer bør ligge højere. Det er almenkendt i alle faggrupper, at den offentlige løn afspejles i det private. Derfor er det afgørende, at vi har en overenskomst på det private område, som ligger højere, og som dækker mere af praksissektoren. I dag dækker den private overenskomst (ydernummersystemet) kun 60 procent af de privatpraktiserende fysioterapeuter. Det vil sige, at 40 procent (1.888 fysioterapeuter) på det private arbejdsmarked står uden en overenskomst. Det er et problem, som VIVE slår fast i sin rapport omkring praksissektoren.
2. Samlet praksissektor
Vi bør skabe mulighed for, at flere kan anskaffe sig et ydernummer. En anden opgørelse viser, at 15 fysioterapeuter kontrollerer 10 procent af de offentlige overenskomstmidler ved gennem en årrække at have opkøbt klinikker og dermed muligheden for at modtage driftstilskud. Hvad der før var for alle, er nu for de få, og de få bliver endnu færre i fremtiden. Vi bør finde en pragmatisk ordning for eksisterende ejere af ydernumre, der har investeret. Dermed bliver tæppet ikke trukket væk under nogen, og vi skaber en platform for fællesskabet.
3. Faget skal samle og udvikle
Alle klinikker kan blive akkrediterede. Men de, som er dækket af overenskomsten, kan få 100 procent af udgifterne betalt, hvorimod klinikker udenfor sygesikringen har en delvis egenbetaling. Dermed er overenskomsten på det private marked ved at splitte faget.
For mig handler det her om mere end ydernummersystemet, men om noget meget større - vores fællesskab. Derfor bør vi også kæmpe for, at alle får lige muligheder. Fagforeningen skal kæmpe for fællesskabet og de svageste medlemmer, og ikke kun de få økonomisk stærke medlemmer, som administrerer og ejer ydernumrene.
