Vi står stærkest sammen

Hvad er der sket i Danske Fysioterapeuter set fra din stol?

Som formand for Danske Fysioterapeuter har jeg tænkt meget over alt det, der er sket siden efteråret 2024. Da vi stod i orkanens øje, var det svært at sætte ord på, hvad der ramte os. Men efter at have fået de skelsættende begivenheder lidt på afstand – og svaret på rigtig mange gode spørgsmål fra medlemmerne på de mange webinarer, vi har holdt for at fortælle om situationen, kan jeg bedre se det hele fra et helikopterperspektiv.

Mange har spurgt til, om det ikke er en umulig konstruktion, at Danske Fysioterapeuter organiserer både arbejdsgivere og ansatte? Til det har jeg sagt mange gange, at Danske Fysioterapeuter har levet godt i 106 år med den konstruktion, og det vil vi fortsætte med.

Og det har vores repræsentantskab, som er vores højeste myndighed, sat en tyk streg under så sent som ved det seneste repræsentantskabsmøde i november 2024.

Så hvorfor dukkede der to nye foreninger op blot et døgn efter, at repræsentantskabet var afsluttet? Og hvorfor begrundede stifterne oprettelsen med, at deres ønsker ikke var blevet hørt af Danske Fysioterapeuters repræsentantskab?

Den ene forening slog på, at de blev holdt udenfor det gode selskab af ejere med ydernummer og kritiserede koncentrationen af ydernumre på få ejeres hænder.

Kritikken har været berettiget, men er nu forældet, for sidste år lykkedes det Danske Fysioterapeuter at adressere netop disse kritikpunkter. Vi fik indføjet i overenskomsten med Danske Regioner, som styrer økonomien og ydernumrene, at der for første gang i 12 år blev givet mulighed for at udstede 86 nye ydernumre, og at man højest må have seks ydernumre per ejer og ikke mindst, at nye ydernumre skal gå til nye ejere.

Derfor gav begrundelsen for denne forening ingen mening. Tværtimod sætter denne gruppe sig udenfor indflydelse, netop som vi har opnået resultater, der imødekommer deres ønsker.

Derfor tror jeg, at man skal se situationen i et lidt større og mere politisk billede. Med sundhedsreformen lukkes der mere og mere op for private aktører, og det giver måske nogle blod på tanden til at prøve lykken på egen hånd. Det er et spørgsmål om, hvilken strategi man tror mest på. I Danske Fysioterapeuter tror vi på, at vi står stærkest sammen.

Den anden forening for ansatte er heller ikke logisk. Jo, jeg kan godt forstå kritikken fra de ansatte i praksissektoren. Jeg synes, vi har været for langsomme til at lytte til dem, for de har længe råbt på vores opmærksomhed. Men at melde sig ud af foreningen styrker ikke deres sag. Tværtimod.

Hvad har udløst splittelsen?

Som kandidat til formandsposten i 2022 gik jeg til valg på at ville smide arbejdsgiverne ud af Danske Fysioterapeuter. Men her må jeg bare erkende, at jeg er blevet klogere. Det var en øjenåbner at møde vores norske kolleger sidste forår. De havde samme konstruktion som os, men valgte at splitte sig op i tre foreninger. Resultatet er, at de i dag står svækket hver for sig og uden synderlig indflydelse. Og hver gang de norske sundhedsmyndigheder ønsker input fra fysioterapeuterne, ja, så er de alligevel nødt til at sætte sig sammen og finde fælles fodslag.

Det var hjerteskærende at høre dem fortælle. De advarede os kraftigt imod at gå den vej, og det har jeg virkelig taget til mig, og det står endnu tydeligere for mig i dag, når jeg ser på, hvordan begivenhederne i vores egen organisation påvirker vores omgivelser.

Det er især tydeligt nu, hvor vi står i en helt særlig herlig situation, at der politisk er efterspørgsel efter vores professions kompetencer. Vi er en stolt profession, som har så meget at byde på, både når vi selv skal sige det, og sandelig også når sundhedspolitikere siger det. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen for at forhandle de bedste muligheder og løsninger for alle fysioterapeuter.

Kan der være en pointe i, at klinikejere laver deres egen forening, hvis de har en særlig mærkesag?

Jeg forstår godt den lille gruppe af klinikejere, som ønsker at være med i en brancheforening, der tilbyder virksomheds- og produktudvikling og personalejura, og som nu har meldt sig ind i Dansk Erhverv.

De er stadig medlemmer af Danske Fysioterapeuter, og det forstår jeg også godt, fordi vi jo er det faglige samlingspunkt for fysioterapeuterne. Desuden er det Danske Fysioterapeuter, som har forhandlingsretten til praksisoverenskomsten med regionerne, og hvis man vil have indflydelse på den, ja, så skal man være medlem i Danske Fysioterapeuter.

Jeg har hørt, at Dansk Erhverv går efter at overtage forhandlingen af praksisoverenskomsten. Den giver Danske Fysioterapeuter naturligvis ikke slip på, og det er klart, at hvis Dansk Erhverv gør alvor af det, så skal vi forholde os til det.

Lige nu har Danske Fysioterapeuter vind i sejlene politisk og er kommet igennem med mærkesager som strukturerede forløb, direkte adgang til fysioterapi og flere ydernumre. Hvad betyder splittelsen i organisationen for de politiske mærkesager?

Vi står et solrigt sted sundhedspolitisk. Der er stort fokus på forebyggelse og folkesundhed og betydningen af individuelt doseret træningsterapi. Vi har hyldemeter af forskning, der kan underbygge betydningen af fysioterapi for menneskers funktionsevne, smerter, livskvalitet og for et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi skal gribe mulighederne big time i stedet for at udfordre os selv med interne konflikter. Med de nye sundhedspolitiske vinde er der mange aktører, som øjner muligheder, og det er fint. Jeg mener bare, at Danske Fysioterapeuter har de bedste forudsætninger for at gribe mulighederne til gavn for alle fysioterapeuter.

Hvordan håndterer den politiske ledelse i Danske Fysioterapeuter uroen i foreningen i forhold til medlemmerne og omverdenen?

Der var en fysioterapeut, som spurgte mig, hvorfor der havde været radiotavshed om alle problemerne. Jeg kunne fortælle, at vi ikke er tavse. Tværtimod har vi skrevet artikler på hjemmesiden, i fagbladet og i nyhedsbrevet Corpus. Derudover har vi holdt en stribe webinarer, hvor medlemmer har kunnet få svar på deres spørgsmål. Jeg har desuden givet interview til de få medier, der har været optaget af sagen. Hvis man har forslag til webinarer eller spørgsmål om organisationens situation, er man altid meget velkommen til at kontakte mig på formand@fysio.dk.

Vi vil også gerne lytte til de kritiske stemmer og undersøge, om vi kan finde hinanden. Jeg har for eksempel inviteret de grupper, der har dannet deres egne foreninger, til dialogkaffe for at drøfte, om vi kan finde fælles dagsordener, der kan gavne alle fysioterapeuter.