Der skal være et legende element i behandlingen

Jeg valgte at blive fysioterapeut, fordi jeg er tidligere elitesvømmer og stiftede bekendtskab med nogle fysioterapeuter i privat praksis. Jeg ville gerne ind i et elitesportsmiljø og hjælpe sportsudøvere, der har fået skader. Fysioterapeut var min første prioritet.

På mit studie ser man på patienterne som mennesker, der har et problem, som de skal have hjælp til. Jo mere, man gør for at de kan hjælpe sig selv, jo bedre. Det nytter ikke noget, at de bliver afhængige af os som fysioterapeuter, så vi skal give dem redskaber til selvhjælp.

Vi er stødt på mange forskellige behandlingsmetoder og koncepter på skolen, både MDT, GLA:D, Mulligan og Kaltenborn. Den biopsykosociale tilgang er ved at blomstre op, så vi ikke kun har fokus på det biomekaniske, vi tager også psyken og det sociale aspekt med.

Patienten er jo et helt menneske, så det er ikke nok kun at fikse fejlen. Det er helt vildt spændende og giver god mening ude i klinisk praksis, for vi får større og større kendskab til smerter og hvor multifaktorielle, de kan være. Jeg synes rigtig godt om den helhedsorienterede praksis, for alle er forskellige og skal hjælpes på hver deres måde.

Mit yndlingsredskab er mine hænder. Jeg kan bruge dem til mange ting: Udredning, behandling, facilitering og korrigering af øvelser. Man bør have kontakt med patienterne hver eneste gang, man ser dem. For det kan så meget, både dæmpe smerter og facilitere. Jeg masserer sjældent.

Mit fysioterapeutiske motto er: ”Hvis det ikke giver mening for patienten, er det ikke den rigtige behandling”. Man skal hele tiden have patienten i centrum.

Mit fysioterapeutiske kendetegn er sjov og funktionel træning. Jeg vil gerne kunne tilføje et legende element til træningen, så patienten får lyst til at gøre det, og det ikke bare er pligt. En squat behøver ikke bare være en squat. Man kan dreje rundt om sig selv samtidig og kaste en bold. Alt, der har noget med bolde at gøre, er et hit. For det er et rigtig sjovt element, og motivation er så vigtigt!

Jeg drømmer om at have det sjovt og hjælpe en masse mennesker. Som ny vil man jo gerne redde hele verden. Smerter er jo vildt spændende, og min praktik på hospitaler har gjort, at jeg også kan forestille mig at arbejde med de ældre og dem, der bliver opererede.

Jeg vil gerne læse en kandidat på et tidspunkt og måske blive underviser. Lige nu skal jeg bare være færdig med min bachelor, og så skal jeg til Norge og arbejde som del af et smerteteam i sommerferien. Bagefter skal jeg søge en masse job, både på hospitaler og i privat praksis. Jeg er ikke nervøs for ikke at få arbejde, for jeg søger meget bredt og er meget åben overfor det, der kan dukke op.

Jeg er helt sikker på, at jeg har valgt rigtigt, for der er så mange muligheder i faget. Hvis man kører træt i en retning, vælger man bare noget nyt. Jeg holder meget af at være sammen med mennesker og lave noget aktivt med min krop. Så jeg er sikker på, jeg er på rette hylde.