Træning gavner kræftpatienter

Budskabet var ikke til at misforstå, selvom der måske var en glose eller to, der gik tabt i det smukke skotske, der lød fra salens store scene på årets fagkongres.

Udmeldingen var, at træning er en central del af rehabiliteringen af kræftpatienter. Og det charmerende skotske kom fra Anna Campbell, der er professor ved Edinburgh Napier University. Hun har de seneste 17 år beskæftiget sig med de fysiske og psykologiske gevinster ved, at kræftpatienter er fysisk aktive.

Penge at spare ved træning

Udgangspunktet for Anna Campbells oplæg var, at stadig flere lever med kræft. Ofte er deres livskvalitet påvirket af den behandling, de har fået imod kræften. Særligt træthed, tab af styrke og kondition, vægttab, angst og depression samt manglende selvtillid præger personer, der har eller har haft en kræftsygdom.

Ifølge Anna Campbell kan målrettet træning reducere en del af disse gener, som næsten altid opstår i kølvandet på en kræftsygdom og den tilhørende behandling. Der er i øvrigt mange penge at spare ved at tilbyde fysisk træning til kræftpatienter. Et studie viser, at der er en samfundsmæssig besparelse på omkring 15.000 kr. per kræftpatient, som deltager i målrettet fysisk træning, fordi de positive effekter af træningen fører til færre indlæggelser og lægekonsultationer.

Fysioterapeuter skal tidligere på banen

Fysioterapeuter bliver typisk en del af kræftpatienternes liv, når de har mærket de negative effekter af behandlingen, forklarede Nicole Stout, som er internationalt anerkendt ekspert i rehabilitering af cancerpatienter.

Men det er ikke tidligt nok. Fysioterapeuter bør allerede komme på banen, når en patient bliver diagnosticeret med kræft, så man kan vurdere, om der allerede på det tidspunkt bør iværksættes målrettet træning.

Livslang træning er nødvendig

Ifølge Nicole Stout vil det også være en fejl at tro, at rehabiliteringen af en kræftpatient slutter. Det gør den ikke. Den er livslang. Derfor bør der etableres et regime, hvor patienten jævnligt konsulterer en fysioterapeut, som kan tage stilling til, om der er brug for at ændre på patientens træning.

Det skal blandt andet sikre, at patienten gennemfører den rette træning i det rette omfang. Det er afgørende, for de positive effekter af træningen kan kun opnås, hvis patienterne rent faktisk gennemfører den foreskrevne træning.

Et systematisk review af træningens effekt på træthed blandt kræftpatienter har således vist, at patienter med mindre end 60 procent adherence opnåede en meget lille effekt, mens patienter med en adherence på over 80 opnåede betragtelige forbedringer på deres træthed.