En fælles sejr

99 procent af de offentligt ansatte fysioterapeuter har stemt ja til de nye overenskomster. Det betyder, at et umådelig langt og nervepirrende forløb nu er overstået.

For det første vil jeg gerne sige tak. Tak for opbakningen – især mens forhandlingerne kørte i Forligsinstitutionen. Tak til alle jer, der har diskuteret overenskomst på jeres arbejdspladser. Tak til alle jer, der har stemt. For overenskomsten tilhører i sidste ende jer, der skal arbejde efter den.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget bekymret, da forhandlingerne begyndte, og der tegnede sig en afgrund mellem vores krav om en reel lønfremgang, og modpartens påstand om, at vi skyldte milliarder. Dertil kom et rumlende opgør med den betalte frokostpause og en stædig fastholden af, at undervisernes arbejdstid skulle være lovbestemt. Netop, fordi det så sort ud, var sammenholdet mellem alle offentligt ansatte så afgørende. Hvis vi havde stået alene overfor en glubsk Moderniseringsstyrelse, var vi blevet slugt en ad gangen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at ingen af os ønskede at ende i en konflikt – men jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi ikke havde vist, at vi var klar til at sætte handling bag vores krav, så var vi endt med et ringere resultat og nogle arbejdsgivere, der var blevet sultne på endnu mere. Før forhandlingerne mødte man ind i mellem det synspunkt, at offentligt ansatte nok skulle blive behandlet ordentligt, fagforening eller ej. Forløbet har i den grad understreget, at ordentlige vilkår er noget, man kæmper sig til ved at stå sammen – også i det offentlige.

Samtidig har danskerne bakket op. Måling efter måling har vist, at et overvældende flertal bakkede op om de offentligt ansattes krav. Den opbakning er fuldt fortjent. Fysioterapeuter, og mange andre faggrupper i det offentlige, gør hver dag en kæmpe indsats for borgere og patienter.

Det betyder ikke, at resultatet er perfekt. Vi er ikke kommet igennem med krav om fokus på det holdbare arbejdsliv, mere fleksibilitet gennem frit valg af løn eller frihed og bedre vilkår for tillidsrepræsentanternes arbejde. Til gengæld er det blandt andet lykkedes at hæve lønnen for de kliniske undervisere og de mest erfarne fysioterapeuter og få fjernet de mest urimeligt lave løntrin for lederne. Sidst, men absolut ikke mindst, har vi fået sikret den reallønsforbedring, som giver de offentligt ansatte en andel af værdivæksten i samfundet.

Samlet set er de nye overenskomster en sejr for os alle sammen. Det er samtidig en fælles sejr. Uden den massive opbakning fra de ansatte i den offentlige sektor og befolkningen i øvrigt, var det ikke endt nær så godt. Så tak til jer alle sammen for, at vi endte med en aftale, der anerkender det store arbejde, der hver eneste dag leveres i den offentlige sektor.

Rigtig god sommer!