Arbejdsgiverforening til debat

Er der behov for en arbejdsgiverforening for fysioterapeuter? Hvilke udfordringer vil det give, og giver konstruktionen mening?

Spørgsmålene har i løbet af november været var til debat på møder for praktiserende i Danske Fysioterapeuters fem regioner, og Fysioterapeuten var med, da praktiserende fra Region Sjælland debatterede emnet i Ringsted.

Morten Kronborg, Fysio-K Roskilde, var den første, der tog ordet efter forhandlingschef i Danske Fysioterapeuter, Mads Lythjes oplæg. Og han var ikke i tvivl:

”Der er stort behov for en arbejdsgiverforening. Hvis man som klinikejer skal kunne se en mening med at være medlem i Danske Fysioterapeuter, er det det her, der skal til. Og det skal være nu”, lød hans vurdering.

Udviklingen

Som Mads Lythje forklarede på mødet, er det udviklingen med flere ansatte i praksissektoren, der har skubbet på behovet for en arbejdsgiverforening.

Selvom de højeste lønninger findes blandt ansatte i praksissektoren, er det også her, man finder de laveste, og repræsentantskabet har derfor pålagt hovedbestyrelsen at indgå overenskomster for privat ansatte. Forhandling af en overenskomst kræver en modpart, og her kommer en arbejdsgiverforening ind i billedet.

Men ikke kun, forklarede Mads Lythje. En etablering af en arbejdsgiverforening vil også spille en afgørende rolle for oplevelsen af, at der sker en uvildig rådgivning af begge parter i en eventuel konflikt mellem en arbejdsgiver og en ansat. Dette har i praksis været håndteret ved, at Danske Fysioterapeuter har fordelt rådgivningen af henholdsvis ejere og ansatte/lejere i to forskellige afdelinger, og senest har arbejdsgiverrådgivningen været udliciteret til Tandlægeforeningen. Men det har ifølge medlemsundersøgelser ikke været nok til at beskytte foreningen helt mod mistanken om, at der må gås på kompromis med rådgivningen, når begge ender af en konflikt skal rummes under samme paraply.

Tal og tendenser

”Hvor mange taler vi om”, lød et spørgsmål, da talen faldt på de ansatte i sektoren, hvis løn og arbejdsforhold halter bagefter.

”Jeg ved ikke, om det er 2, 10 eller 20 procent, men det fylder så meget, både i debatten og i henvendelserne til sekretariatet, at hovedbestyrelsen og repræsentantskabet har ment, at man er nødt til at gøre noget ved det”, svarede Mads Lythje, hvortil hovedbestyrelsesmedlem Lau Rosborg supplerede, at tallet i sig selv ikke er så vigtigt som tendensen: Et kraftigt stigende antal ansatte i praksissektoren.

Og det er et tal, der ser ud til at ville blive ved med at stige, tilføjede Lise Hansen, Danske Fysioterapeuters regionsformand i Syddanmark. ”Professionen er i en situation, hvor der skal skabes mange nye stillinger, og potentialet er stort i praksissektoren, så vi skal gøre det her for at være på forkant”, mente hun.

Mens der på debatten på repræsentantskabsmødet i november var enkelte, der luftede bekymringer for, hvad en arbejdsgiverforening ville betyde for fællesskabet i Danske Fysioterapeuter, var det ikke en bekymring, der kom til udtryk på mødet i Ringsted. Tværtimod.

”Vi skal gøre det for at sikre fællesskabet, vi risikerer at blive splittet, hvis vi ikke gør det”, mente Lars Nielsen, Slagelse Fysioterapi & Træning

Modellen

Der arbejdes på en model, hvor medlemmerne af arbejdsgiverforeningen er klinikejere, som samtidig er medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Arbejdsgiverforeningen skal have sin egen bestyrelse bestående af klinikejere, og dens hovedopgaver vil være overenskomstforhandlinger med lønmodtagerorganisationer, individuel rådgivning og konfliktløsning.

Alt det, der er fælles for både arbejdstagere og arbejdsgivere skal blive i Danske Fysioterapeuter. Den fælles forening skal fortsat varetage de faglige og politiske interesser, den faglige udvikling, branding af faget osv., og også forhandlingen af sygesikringsoverenskomsterne skal blive i Danske Fysioterapeuter, men med en fast plads i forhandlingsudvalget til arbejdsgiverforeningen.

Det var hovedbestyrelsens oprindelige ønske, at foreningen skulle etableres sammen med læger og tandlæger som en ”praksissektorens arbejdsgiverforening”, men det er ikke lykkedes. En af flere mulige løsninger er en arbejdsgiverforening kun for fysioterapeuter, meldt den ind i Dansk Erhverv, hvis korps af jurister og advokater med speciale i ansættelsesret vil kunne varetage sekretariatsfunktionen.

Også klinikejere uden ansatte, men med lejere er tænkt som medlemmer i arbejdsgiverorganisationen, mens Danske Fysioterapeuter fortsat vil tage sig af rådgivningen af lejerne.

Hvad så med alle de arbejdsgivere, særligt uden for sygesikringsoverenskomsterne, der ikke er medlemmer af Danske Fysioterapeuter, ville Mark Ebbesen, Køge Bugt & Møn Ryg- og Knæcenter, gerne vide. ”De, der ikke er her her, føler ikke, at de bliver hørt”, mente han.

”Hvad skal vi gøre, skal vi hente dem”? Lød en kommentar, mens Lene Johansen, Holbæk Fysioterapi, var mere kategorisk:

”Som medlem af Danske Fysioterapeuter, en fodboldklub eller hvad ved jeg, vil jeg gerne have, at foreningen varetager mine interesser – og ikke interesserne for dem, der ikke er medlemmer”.     

Processen

Mødet i Ringsted var det fjerde i rækken af i alt fem møder for regionens praktiserende med arbejdsgiverforeningen på dagsordenen. Sideløbende drøftes emnet i den interessentgruppe, som hovedbestyrelsen har nedsat med deltagelse af repræsentanter for både små og store klinikker både inden- og udenfor sygesikringsoverenskomsterne. Den endelige beslutning skal træffes på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i 2017.

Udviklingen i antallet af ansatte inden for praksisoverenskomsterne. Kilde: Danske Regioner.