Brug for flere fysioterapeuter på hospitalerne

Ældre patienter ligger alt for længe i hospitalssengen. 17 af døgnets 24 timer tilbringer de i gennemsnit i sengen, når de er indlagt, og 5 timer sidder de passivt i en stol.

Det er er en ond cirkel. Vi ved, at høj alder og fysisk inaktivitet er en farlig cocktail.

Man mister hurtigt muskelmasse og -styrke. Resultaterne kender vi kun alt for godt. Balancen bliver dårligere, risikoen for at falde stiger, og den ældre patient bliver mindre mobil og får svært ved at klare de daglige gøremål, når hun bliver udskrevet.

Det hele bliver værre af, at mange ældre patienter tilbringer længere tid end nødvendigt på hospitalet, fordi kommunerne ikke altid står klar med tilbud til de ældre.

Det er lidt, der skal til for at bevare muskelstyrken. Hvis den ældre patient kommer ud af sengen to gange om dagen i 15-20 minutter, kan hun bevare muskelstyrken og bevæge sig rundt som før, hun blev indlagt. Det viser undersøgelser.

Når det ikke sker, skyldes det, at der ikke er nok fokus på problemet, og at der er blevet færre fysioterapeuter på hospitalerne. De seneste to år er der forvundet 60 fysioterapeutstillinger på fuld tid. For sygehusene skal spare. Det betyder blandt andet, at fysioterapeuter og andet personale, der kan sikre mobilisering af patienterne, forsvinder eller bliver pålagt at løse andre opgaver.

Eksempelvis er antallet af genoptræningsplaner steget med 13.000 de seneste to år. Det er godt, at flere patienter bliver udskrevet med en genoptræningsplan. Der er nemlig brug for endnu flere planer. Blandt andet til de mange kræft-, leukæmi- og hjertepatienter, der i dag ikke bliver genoptrænet.

Men politikerne skal samtidig stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Det er fint, at skiftende politiske flertal på Christiansborg afsætter ekstra penge til at gøre særlige indsatser overfor bestemte patientgrupper. Men det er skidt, når hospitalerne samtidig bliver pålagt at skære dybt i basisbudgetterne.

De seneste 15 år har landets sygehuse været underlagt et krav om at spare to procent om året. Det har presset økonomien og medført, at der er ansat færre fysioterapeuter.

Der er brug for flere, ikke færre fysioterapeuter på hospitalerne. For de besparelser, som hospitalerne måske opnår, bliver hurtigt brugt på hjemmepleje og genindlæggelser. Det er et skidt resultat - for os alle sammen.