Forsker: Bevægelse er nøglen, når du har slidgigt
Det er noget af en folkesygdom. 400.000 danskere døjer med slidgigt ifølge Gigtforeningen, heraf har 270.000 danskere slidgigt i knæet.
Fysioterapeut Søren Thorgaard Skou er professor ved Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus og forsker i slidgigt. Han og andre fagfolk kalder slidgigt for ”artrose”, fordi navnet slidgigt er lidt misvisende.
”Ordet slidgigt leder tankerne hen på et meget mekanisk syn på kroppen, hvor leddet skal aflastes eller udskiftes. Som et slidt dørhængsel, som trænger til at blive skiftet ud. Men det er i virkeligheden en fejlforståelse af sygdommen,” siger Søren Thorgaard Skou.
Lav hverdagsbevægelse som forebyggelse
- Gå ned for at handle i stedet for at tage bilen. Brug en trækvogn, hvis poserne er for tunge
- Tag trapperne i stedet for elevatoren
- Lav gå-møder i løbet af en arbejdsdag
- Hent én kop kaffe ad gangen i stedet for at sætte kanden på bordet
- Rejs dig kortvarigt op og sæt dig igen 10 gange, når du sidder i sofaen
- Gå en ekstra runde med hunden
- Vælg ikke altid den parkeringsplads, der er tættest på
Kilde: Søren Thorgaard Skou
Det første, du ser på et røntgenbillede af et knæ med slidgigt, er, at den såkaldte ledspalte er smallere. Det er et tegn på, at brusken er slidt. Og derfor har man kaldt sygdommen for slidgigt.
Men slidgigt påvirker alle strukturer i knæet – også muskler, sener, led og knogler – og kan være forårsaget af mange forskellige ting. Og dén del er vigtig at have fokus på.
”Fordi ordet ’slid’ leder tankerne hen på en belastning, er der desværre opstået en myte om, at du skal holde op med at bevæge dig, når du har artrose. Og selvom hårdt, ensidigt fysisk arbejde kan øge risikoen for artrose, så er mangel på bevægelse bestemt heller ikke godt for dig og din sygdom. Tommelfingerreglen er derfor, at det er bedre at være aktiv end ikke at være det,” siger Søren Thorgaard Skou.
Hvor mange har slidgigt?
400.000 danskere døjer med slidgigt (artrose), heraf har 270.000 danskere slidgigt i knæet. Det viser tal fra Gigtforeningen.
På verdensplan er der lige nu 595 millioner mennesker, der lider af slidgigt. I 2050 forventer forskere, at en milliard mennesker vil have artrose. Det viser et nyt studie, som Søren Thorgaard Skou er medforfatter på.
Det hjælper at træne musklerne
Træning kan gøre, at dine musklerne kan kompensere og stabilisere leddet, og træning hjælper ikke kun på leddet, men på hele kroppen og dit fysiske og mentale helbred.
Og hvordan skal du så træne, når du har slidgigt? En fysioterapeut kan hjælpe dig med øvelser, der passer til netop dig og dine behov.
”Jeg plejer også at sige, at den bedste træning er den, du får lavet. Det er en ærgerlig misforståelse, at mange tænker, at hvis du ikke kan leve op til retningslinjerne for fysisk aktivitet og træning, så kan du lige så godt lade være. For alt, du får gjort, har faktisk en effekt,” siger Søren Thorgaard Skou.
Derfor kan det være en god idé at give dig selv incitamenter til at få bevæget dig. Stil løbeskoene eller cykelhjelmen frem i gangen. Fortæl kollegerne på arbejdet, at du skal ud at træne i eftermiddag. Eller lav forpligtende aftaler med venner og familie.
Hjemme hos Søren Thorgaard Skou har han og hustruen for eksempel en aftale om, at de skal af sted til styrketræning minimum en gang om ugen, og samtidig løber eller svømmer han en anden dag i ugen.
Sæt realistiske mål
Hvert skridt tæller! Det hjælper på din sundhed at være lidt mere fysisk aktiv i hverdagen, end du plejer.
Vælg en motionsform, der giver dig lyst til at fortsætte med at træne – også efter du har gået til træning hos fysioterapeuten. Sørg for at fortsætte din træning, så det bliver en rutine.
Lav realistiske mål og tilpas dem ved behov. Hvis du af og til ikke når dine mål og får trænet, er det helt normalt.
Træn med andre og søg støtte fra familie og venner til at nå dine mål og få trænet.
Kilde: Søren Thorgaard Skou
”For mig er det rart at have sådan en forpligtende aftale, for ellers bliver det for let for mig at sige: ’Ej, jeg er da også lidt træt i dag. Jeg gør det bare på et andet tidspunkt.’,” siger Søren Thorgaard Skou, der også bruger motion som transportmiddel i sin hverdag.
I tvivl? Kontakt en fysioterapeut i dit nærområde
Hvem får egentlig slidgigt?
Der er mange grunde til, at du kan udvikle slidgigt. Svær overvægt er en klar risikofaktor.
"Tidligere skader er en anden risikofaktor. Har du haft en knæskade som ganske ung, vil du have højere risiko for at få artrose i knæet senere i livet. Du kan altså i princippet få sygdommen allerede som 30-årig, så sygdommen vedrører ikke kun ældre mennesker,” siger Søren Thorgaard Skou.
Også genetik spiller ind. Hvis dine forældre har haft det, er der også større risiko for, at du får det.
"Det bedste, du kan gøre for at forebygge artrose, er at bevæge dig og holde en sund vægt," siger Søren Thorgaard Skou.
Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm
Guide til et liv i bevægelse
Denne artikel er en del af Danske Fysioterapeuters tema "Guide til et liv i bevægelse", der er målrettet borgere. Her deler vi viden om fysioterapi og guides til forebyggelse og bevægelse.