Nyt studie: Husk træning, hvis du vil holde vægten efter vægttabsmedicin

Du behøver ikke at tage vægttabsmedicin hele livet, så længe du sørger for at træne, mens du er i medicinsk behandling.
Illustration: Julie Minnet Høgholm/Midjourney.

Tager du vægttabsmedicin?

Så er der godt nyt.

Du behøver ikke tage medicinen hele livet, så længe du blot husker én vigtig ingrediens i din behandling:

Træning.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, hvor forskerne har undersøgt, hvad deltagerne får ud af at træne, mens de tager vægttabsmedicin.

Og konklusionen er helt klar.

Følger du et træningsprogram under din medicinske behandling, tager du ikke på i samme omfang, når du holder op med at tage medicinen igen.

Sådan et træningsprogram kan din lokale fysioterapeut hjælpe dig med.

Fraråder at tage vægttabsmedicin uden at træne

”På baggrund af studiet vil jeg nærmest fraråde, at man modtager medicinsk behandling, uden man også skruer op for sin fysiske aktivitet, især hvis man ikke har tænkt sig at tage medicinen livslangt. Vi skal væk fra tankegangen om, at hvis man vejer mindre, så bevæger man sig automatisk mere, for det er simpelthen ikke tilfældet. Det kræver struktur, støtte og vaneopbygning,” siger professor Signe Sørensen Torekov fra biomedicinsk institut på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

”Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre at holde vægten efter medicin ophør, men kun hvis man træner samtidigt,” siger hun.

To timers træning er nok

To timers træning med høj puls om ugen er faktisk nok til at gøre en forskel, lyder det fra forfatterne bag studiet.

"Hvis man er meget svært overvægtig, og har lav kondition i udgangspunktet kan det være nok med en gåtur i rask tempo, mens det for andre med bedre kondition for eksempel er nødvendigt med en løbetur eller cykling i højt tempo, for eksempel som interval-baseret spinning,” siger postdoc Simon Birk Kjær Jensen i pressemeddelelsen.

Han er førsteforfatter på studiet, som han udførte som en del af sin ph.d.-afhandling.

Læs pressemeddelelsen fra Københavns Universitet

Find studiet i The Lancet