Vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig, der lider af astma

Åndenød. Hurtig vejrtrækning. En frygt for, at luftvejene snævrer sammen. Astma er en meget almindelig og kronisk sygdom hos både børn og voksne.

Rigtig mange personer med astma har ikke symptomer på deres astma til hverdag, men kan have perioder, hvor det bliver sværere at trække vejret, fordi slimhinderne i luftvejene er mere påvirkelige hos dem end hos personer uden astma. Det gælder for eksempel ved fugtigt vejr, eller hvis der er katte i deres omgivelser.

”Og så er det, at du får sådan en hvæsende eller pibende vejrtrækning, fordi luftvejene snævres ind,” siger Karen Hjerrild Andreasson, der er seniorforsker og fysioterapeut i forsknings- og implementeringsenheden PROgrez i Region Sjælland.

Når du har astma, er dine luftveje meget følsomme, og derfor skal der behandling til.

”Medicin er din vigtigste og primære behandling. Men når du har oplevet ikke at kunne trække vejret, kan den ubehagelige oplevelse af at mangle luft hænge fast og gøre dig bange for, at det sker igen. Den oplevelse kan ændre dit vejrtrækningsmønster, selvom det ikke er hensigtsmæssigt. Derfor er det en god idé også at få vejrtrækningshjælp og -behandling fra en fysioterapeut,” siger Karen Hjerrild Andreasson, der har lavet et forskningsstudie, der tilbød patienter med astma vejrtrækningstræning hos en fysioterapeut med stor succes.

To vigtige huskeregler, du bør kende

Der er særligt to dele, du skal være opmærksom på, når det kommer til dit vejrtrækningsmønster.

Den første er, at du bør trække vejret gennem næsen. Det fugter, varmer og filtrerer luften for bittesmå partikler, fortæller Karen Hjerrild Andreasson.

Den anden del handler om, hvilke muskler du bruger til at trække vejret. Og det er her, at en fysioterapeut kommer ind i billedet. For fysioterapeuter kan hjælpe dig, så ubehaget ikke kommer til at fylde eller ændrer vejrtrækningen i hverdagen.

”Fysioterapeuter arbejder med bevægelse i kroppen og kan se de små nuancer. Hvornår og hvordan bevæger brystkassen sig? Bruger du dit mellemgulv – altså den muskel, der er i bunden af vores brystkasse? Bruger du dine vejrtræknings-hjælpemuskler til vejrtrækningen? Disse hjælpemusklerne sidder i toppen af brystkassen og ved halsen og er gode at bruge, hvis du er anstrengt, for eksempel når du fysisk aktiv. Men de er ikke gode at bruge, når du er i hvile,” siger Karen Hjerrild Andreasson.

Du kan selv teste, om du bruger de rette muskler til at trække vejret.

Sidder du op ad et ryglæn, vil du kunne mærke, at du bliver en smule bredere lige over lænden, hvis du bruger de rigtige muskler til at trække vejret. Vejrtrækningen skal nemlig begynde i bunden af din brystkasse.

”Det samme gælder, når du ligger ned. Læg en rispose på den nederste del af brystkassen, så du bliver opmærksom på, hvor bevægelsen skal ligge. Når du ved det, bliver dit vejrtrækningsmønster bedre, og du kan bedre finde en rolig rytme, hvor du hverken får for meget eller for lidt luft i lungerne,” siger Karen Hjerrild Andreasson.

Simple vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig

En af de mest enkle øvelser er at lægge en hånd på det bløde punkt i trekanten lige under ribbenene. Ånd roligt ind, uden at indåndingen er for dyb, og lad den så flyde ud i en almindelig, afslappet udånding. Hold en lille, behagelig pause, hvor brystkassen er i ro. Gentag så.

”Når du trækker vejret, skal du kunne mærke, at bevægelsen begynder ved din hånd. Du mærker, at maven skubber sig lidt frem mod hånden, når du ånder ind. Og imens skal du slappe af i kæben, men holde munden lukket. Lad kæben ’hænge lidt’ inde i munden, så du ikke bider hårdt sammen,” siger Karen Hjerrild Andreasson.

På den måde får du næsevejrtræning, samtidig med at din kæbe er afspændt.

”Personer med astma har typisk en hurtigere vejrtrækningsrytme end andre, og de kan have tendens til at trække vejret på lidt oppustede lunger, altså at man ikke når at puste ud før næste vejrtrækning. Det giver desværre hurtigt følelsen af åndenød. Hvis du har det sådan, hjælper det dig at forlænge udåndingen lidt og at lave kort pause efter udåndingen. Det kan være svært i starten. Det er lidt ligesom med styrketræning. Begynd i det små, når du øver dig. Efter lidt øvelse vænner du dig til at have en smule mindre luft i lungerne. Så lader du musklerne slappe af og kan bedre trække vejret med mellemgulvet. Efterhånden vil du opleve mindre åndenød. Som en af mine patienter sagde: ’Jeg trækker vejret mindre, men har mere luft’”, siger Karen Hjerrild Andreasson.

Er du i tvivl om, hvad der er det rette for dig, kan du kontakte en fysioterapeut med særlig viden om vejrtrækning.

Bedre livskvalitet med træning

I Karen Hjerrild Andreassons forskningsprojekt målte hun patienter med astma, der fik et program med vejrtrækningsøvelser som førnævnte eksempel hos en fysioterapeut, op mod patienter med astma, der ikke fik nogen behandling.

Og resultatet var slående.

”Vi kan se, at de patienter med astma, der er i fysioterapibehandling, oplever en forbedring i deres livskvalitet, hvor astmaen og den besværede vejrtrækning for eksempel fylder mindre i hverdagen. Det var det ene af vores forskningsresultater,” siger Karen Hjerrild Andreasson.

Et af de andre resultater var, at effekten af vejrtrækningstræning er lige så god, som hvis patienten får ekstra medicin.

”Og det siger faktisk en hel del. Som patient med svær astma er du meget afhængig af din medicin. Vejrtrækningsøvelser er uden bivirkninger. Det er astmamedicin ikke,” siger Karen Hjerrild Andreasson og fortsætter:

”Vejrtrækningsøvelserne ændrer ikke på, hvad du har brug for af medicin. Medicinen er stadig det vigtigste. Men det kan ændre på, hvordan du håndterer din adfærd, hvis du pludselig får åndenød. Du lærer at ’bremse’ anfaldet, inden det bliver slemt. Derfor kan det være en rigtig god idé at lære at bruge disse vejrtrækningsøvelser.”

Se videoer om dysfunktionel vejrtrækning på Helbredsprofilen

Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm