Forhøjet blodtryk? Disse øvelser kan hjælpe dig

Statiske styrkeøvelser er den bedste træning til at sænke blodtrykket, viser en ny stor engelsk undersøgelse. Vægsquats og planken er to gode eksempler.

Får du lavet de rette øvelser for dit blodtryk?

Særligt én slags øvelser kan sænke dit blodtryk lige så meget som almindelig blodtryksmedicin.

Det viser et nyt engelsk studie med mere end 15.000 deltagere. Al motion er godt for dit blodtryk. Men de deltagere, der fik et træningsprogram med såkaldte isometriske øvelser, sænkede deres blodtryk allermest.

Vægsquats og planken er gode eksempler på den slags øvelser. Her aktiverer du dine muskler ved at holde din krop statisk, og det kræver ikke andet end din egen kropsvægt.

De statiske styrkeøvelser kan således både forebygge og behandle forhøjet blodtryk, skriver forskerne bag undersøgelsen.

Find den videnskabelige artikel (på engelsk)