Sådan undgår du den mest hyppige skade i padel
I 2012 var der 12 padelbaner i Danmark. I august 2023 var tallet 1250 ifølge Dansk Padel Forbund. Den relativt nye ketsjersport padel er i voldsom vækst blandt de danske motionister – og med god grund.
Men padel kan også føre slemme skader med sig, hvis du ikke passer på. Særligt én skade går hyppigt igen i konsultationsrummene rundt om hos landets sportsfysioterapeuter. Og her skal vi have fat i en gammel kending:
Mange kender skaden under navnet tennisalbuen eller padelalbuen. Fagfolk som Kim Lykke Lützhøft, der er sportsfysioterapeut, mangeårig tennistræner og specialist i tennis- og padelskader, kalder albueskaden for ”Lateral Elbow Tendinopati”.
Padel- og tennisalbue
- Kaldes ”Lateral Elbow Tendinopati” blandt fagfolk
- Forekommer desuden hos 1-3 procent af den almene befolkning
- Kvinder og personer over 45 år er i højere risiko for at få en tennisalbue
Har du allerede smerter på ydersiden af armen? Kontakt en sportsfysioterapeut med viden om albueskader.
”Al forskning viser, at albuen er den, som allerflest motionister, der spiller ketsjersport som tennis og padel, får problemer med. Padelalbuen gør ondt på ydersiden af armen, lige der hvor knoglen stikker lidt ud. Du risikerer at få ondt både under selve kampen – særligt når du slår med din baghånd – og ved helt almindelige hverdagsaktiviteter, for eksempel når du giver hånd til andre, når du drejer et syltetøjslåg, eller når klemmer på din tandpastatube,” siger Kim Lykke Lützhøft, der også er fysioterapeut for nogle af de bedste padelspillere og for herrelandsholdet i tennis.
Den berygtede padelalbue skyldes ifølge Kim Lykke Lützhøft særligt tre elementer, som du skal være opmærksom på, hvis du som padel-motionist vil forebygge en skade:
- Brug den rigtige teknik
- Husk balance i din træning
- Vælg det rette udstyr
”Og allervigtigst: Husk, at hvis du allerede har ondt, bør du aflyse din næste padelbanetid og konsultere en fysioterapeut, der har viden om albueskader,” siger Kim Lykke Lützhøft.
1. Brug den rigtige teknik
Rigtig mange motionister, der spiller padel, bruger det samme greb til både forhånds- og baghåndsslag og til at serve og smashe. Og det er her, problemerne opstår.
”Det er faktisk okay at slå forhånd og at serve med det samme greb. Men det stresser muskulaturen helt abnormt, når du holder forkert på battet i din baghånd. Hvis du ikke drejer battet, så bruger du din muskulatur til at generere fart og belaster albuen helt vildt. Elitespillere roterer jo battet, så det er mest biomekanisk optimalt. Det er noget, som man som motionist bør øve sig på,” siger Kim Lykke Lützhøft.
Et godt råd, hvis du får ondt, når du slår baghåndsslag, er at huske at bytte med din padelmakker, så du i stedet tager forhåndssiden af jeres banehalvdel i den kommende tid.
”Så får du færre baghåndsslag og mindre belastning i din arm,” siger Kim Lykke Lützhøft.
2. Husk balance i din træning
”Mange motionister bliver så grebet af padel, at de lynhurtigt begynder at spille tre-fem gange om ugen og ofte to timer ad gangen – selvom det måske er en idrætsgren, som de kun har spillet i kort tid. Det er der ikke særlig mange, der kan holde til,” siger Kim Lykke Lützhøft.
De fleste af de motionister, der får problemer med albuen i forbindelse med padel, er over 40 år. Og det er helt naturligt. For når du er i den alder, er senevævet lidt mere porøst og derved mere udsat ved specifikke belastninger.
”Styrketræning omkring albuen er derfor helt afgørende for at forebygge skaderne – dog uden at overbelaste selvfølgelig,” siger Kim Lykke Lützhøft og viser tre forebyggende øvelser – kaldet rotation, fingertræning og underarm – som du med fordel kan lave indimellem.
3. Vælg det rette udstyr
”Rigtig mange motionister og begyndere i tennis lærer at slå med to hænder i baghånd for at få mere kraft og kontrol og mindre belastning på albuen. Men i padel er det næsten umuligt at have to hænder på det korte greb. Det er simpelthen for småt. Og samtidig er battet tungere,” siger Kim Lykke Lützhøft.
Derfor anbefaler Kim Lykke Lützhøft motionister at vælge et lettere bat, hvor størstedelen af vægten er nede i grebet – i stedet for at vælge et bat, som er meget "hovedtungt", og hvor du kan slå ekstra hårdt.
”Som begynder er det bedre at have et let bat med vægt i grebet, med en overflade, der er eftergiveligt frem for stenhårdt, og med et greb i den rigtige størrelse, som passer til din hånd,” siger Kim Lykke Lützhøft.
Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm
Guide til et liv i bevægelse
Denne artikel er en del af Danske Fysioterapeuters tema "Guide til et liv i bevægelse", der er målrettet borgere. Her deler vi viden om fysioterapi og guides til forebyggelse og bevægelse.