Den eventyrlige fortælling om akademiseringen

Akademiseringen i fysioterapi følger næsten drejebogen for et eventyr, hvor man skal gå så meget igennem, inden det ender lykkeligt. De første mange år måtte massøserne og Den almindelige danske Massageforening kæmpe for at få forbedret og forlænget uddannelsen. For hvert årti kom nye kampe om både indhold, længde og kvalitet af grunduddannelsen. I begyndelsen var det især lægerne, der stak en kæp i hjulet. Men langsomt fik foreningen gennemført sine mærkesager.

Danske Fysioterapeuter havde i 90’erne akademisering som et at de helt centrale mål. Det lykkedes ikke at få grunduddannelsen flyttet til universiteterne, men med en forlængelse af uddannelsen med ½ år og med indførelsen af professionsbachelor-titlen nåede man et stykke ad vejen.

Kandidatuddannelse og så en professor i fysioterapi

Johnny Kuhr blev formand for foreningen i 2000. Han havde et ønske om at få en monofaglig kandidatuddannelse og var i intense forhandlinger med SDU om et professorat. Men inden det kunne lade sig gøre, skulle der oprettes en kandidatuddannelse.

Efter tre års intense forhandlinger med Syddansk Universitet kom muligheden, men der skulle rejses midler. Hovedbestyrelsen beviligede 1. mio. kroner og Gigtforeningen 330.000 kr. til et professorat i fysioterapi.

Den svenske fysioterapeut og forsker Ewa Roos tiltrådte professoratet i 2007 med fysioterapeut, ph.d. Hans Lund som lektor og studieleder på masteruddannelsen i rehabilitering. Nogle år senere tiltrådte endnu en professor i fysioterapi. Det var cand. scient. Karen Søgaard.

I 2011 kunne de første fysioterapeuter indskrive sig på universitetet som kandidatstuderende i fysioterapi. En vision som en af foreningens store profiler Rudie Agersnap allerede havde i 1946, hvor hun i tidsskriftet skrev: ”Vi maa tillige optrænes i at yde et personligt og selvstændigt arbejde, vi bør kunne læse og tilegne os en videnskabelig artikel eller bog inden for vores Fag og gøre rede for den baade skriftligt og mundtligt”.

Der var en, der var to…

I 90’erne fik den første fysioterapeut en ph.d.-grad. I 2003 eksploderede antallet af nye ph.d.er, og kurven har været lodret opadgående siden. Ultimo juni 2018 er der 113 fysioterapeuter med en ph.d.-grad og 46 på vej. Bare inden for det sidste halve år af 2018 er der kommet 2 nye professorater, så der i dag er 8 professorer og et nyt professorat i Aalborg er på vej. Adskillige fysioterapeuter er lektorer på universiteterne og et ukendt antal fysioterapeuter med en kandidatgrad i fysioterapi, teknologi, idræt, pædagogik og folkesundhed.

Udviklingen i antallet af fysioterapeuter med en ph.d.-grad.

Sammenlignet med andre mellemlange sundhedsfaglige professioner ligger fysioterapi i top, hvad angår antallet af akademikere. Således har 9,2% af de autoriserede fysioterapeuter med bopæl i Danmark gennemført en højere uddannelse end professionsbachelor (her medtælles akademisk bachelor, kandidat og ph.d.). Til sammenligning viser tal fra Dansk Sygeplejeråd, at 7,6% af de autoriserede sygeplejersker med bopæl i Danmark har gennemført en højere uddannelse end professionsbachelor.

Så selvom fysioterapeuter kom relativ sent i gang med  akademisering og forskning, har professionen indhentet det forsømte.