Fra massøse til fysioterapeut

I 1880’erne tilbød både læger og massøser massagebehandling. Massøserne var under supervision af lægerne, der mente, at behandlingsmetoden var alt for potent til, ”at man kunne overlade den til en flok relativ uuddannede massøser”.

Men hurtigt opstod der et marked for massagebehandlingen, der ikke stillede de store krav til udstyr. Sygegymnastikken bredte sig på samme tid fra Sverige, der var langt fremme med at tilbyde sygegymnastik, og mange af massøserne tilbød både massagebehandling og sygegymnastik men holdt alligevel fast i titlen massøse.

Både læger og massøser masserer

I 1898, 20 år før foreningens stiftelse i 1918, var der registreret 57 private udbydere af massage og sygegymnastik, herunder flere læger.

Allerede i 1909 samlede en gruppe massøser og sygegymnaster med en formel uddannelse sig i en forening for at skærme sig mod de uautoriserede ”kvaksalvermassøser”.

Læs mere om foreningens begyndelse

Titlen massøser kom for alvor til diskussion i 1950’erne, hvor massøserne som følge af blandt andet polioepidemien brugte mange andre behandlingsmetoder end massage.

Læs hvordan polio førte til nye behandlingsmetoder

Titlen havde måske været god nok for 25 år siden, skrev den tidligere formand for foreningen - og daværende redaktør for tidsskriftet, Rudie Agersnap, i Tidsskrift for Den almindelige danske Massageforening: ”…og vi må efterhånden forstå, at det vi beskæftiger os med, er fysioterapi, og vi derfor er fysioterapeuter, selvom både vi selv og vore patienter i de første år vil synes, det lyder mærkeligt.

Navneskifte

Repræsentantskabet vedtog at indføre den beskyttede titel fysioterapeut i 1951 og i 1953 tog foreningen og tidsskriftet navneforandring til Danske Fysioterapeuter og tidsskriftet ændrede navn til Tidsskrift for Danske Fysioterapeuter.