Mangel på massageolie under krigen

Da 2. Verdenskrig brød ud i 1939, fik det også helt lavpraktiske konsekvenser for de dengang lægeautoriserede massører og sygegymnasters arbejde. Krigsudbruddet i Europa ramte importen af varer, som blev rationeret. I første omgang gjaldt det benzin.

Læger, jordemødre og sygeplejersker fik rationer, men det lykkedes ikke Massageforeningen at overbevise myndighederne om, at massøserne skulle have adgang til det kostbare brændstof, som det reelt nok også kun var et fåtal, der havde behov for.

Til gengæld var der brug for palmin – renset og bleget kokosfedt – som blev brugt ved massage. Men den uundværlige palmin blev hurtigt en mangelvare, og Massageforeningen måtte træde til og henvende sig til Handelsministeriet for at presse på for nye forsyninger. Desværre forgæves, da der ikke fandtes palminlagre i Danmark.

Til gengæld lovede Handelsministeriet at skaffe olier til de 600 privatpraktiserende massøser, som ifølge foreningen havde et årligt behov på cirka 9 tons olie. Foreningen oplyste i øvrigt, at massøserne foretrak vegetabilske olier som jordnøddeolie, sojaolie eller kokosolie frem for mineralske olier som fx parafinolie. Den var godt nok brugbar til massage, men gik hårdt ud over lagner og håndklæder, der måtte udsættes for en meget kraftig og skadelig renselsesproces for igen at kunne bruges.

Først efter, at foreningsformand Rudie Agersnap personligt opsøgte handelsministeren i 1941, fik apotekerne kokosolie på lager til i hvert fald ét års forbrug.

Det lykkedes også at skaffe de privatpraktiserende massøser ekstra rationer af sæbe og vaskepulver. Efter at have indsendt nøjagtige oplysninger om de eksisterende beholdninger kunne der tildeles to tillægskort med hver fire sæbemærker, der gav adgang til at købe et stykke håndsæbe eller 200 gram blød sæbe eller 200 gram vaskepulver, 75 gram sæbespåner eller 100 gram sæbeblok.