Strigilen er symbolet på massage

Strigilen er en slags buet skrabejern eller skrabeske på omkring 20-25 centimeter. Den stammer fra Orienten, hvor inderne var mestre i kunsten at forme strigiler af ibenholt.

De fleste bevarede eksemplarer er af bronze eller jern, men der er også fundet strigiler i guld, sølv, ben, elfenben, horn, ibenholt, bronze og endda i ædelstene.

Fundet i romerske palæstra

Strigilen dukkede sandsynligvis op i forbindelse med de gymnastiske øvelser og lege i romertidens palæstra. Strigilen blev brugt af romerne efter øvelser i brydning og senere i de romerske badebygninger. Man brugte den til at skrabe huden og fjerne sved og snavs med.

Atleterne blev både før og efter øvelserne masseret med olie, fedt eller fin aske, og bagefter blev fedt- og smudslaget fjernet med strigilen.

Strigilen brugt i badet

Romerne brugte også strigilen i dagliglivet ved deres toilette og i badet. Antikkens kvinder havde strigilen i deres påklædningsværelse ved siden af halssmykker, armbånd, ringe, spænder, nåle, spejle og kamme, krølnåle og pincetter til at fjerne hår med.

Den alt for hyppige brug af strigilen havde dog visse ulemper, især hvis strigilen ikke blev holdt ren, eller hvis den rustede. Den kunne give hård hud eller udslet og filipenser – en skæbne, der overgik selveste kejser Augustus.

Pirring og velbehag

Anvendt af skolede hænder kunne strigilen dog gøre meget gavn. Strigilen kunne åbne hudens porer og fremme svedafsondringen, pirre nervecentrene og fremkalde en særlig behagelig fornemmelse, der bredte sig til hele legemets overflade og forplantede sig videre gennem de sympatiske nerver til de indre organer.

Set fra et praktisk og lægeligt synspunkt var skrabningen et af de bedste midler til at afhjælpe naturlige svagheder og vække den følsomhed til live igen, som alt for ofte var blevet sløvet på grund af romernes udskejelser.