Fysioterapeuternes uniform gennem tiden

Fysioterapeuternes arbejdstøj har udviklet sig meget gennem tiden – fra fine kjoler og lange kitler til nutidens bukser og bluser.
For 100 år siden hed en fysioterapeut en massøse og hun var kvinde. Massøsen arbejdede i sit eget tøj, som fulgte moden: store rober og opsat hår.

For 100 år siden hed en fysioterapeut en massøse, og hun var kvinde. Massøsen arbejdede i sit eget tøj, som fulgte moden: store rober og opsat hår.

Med tiden blev uniformen en lang kjolekittel, som gik til midt på skinnebenet. Indtil 1960’erne var uniformen stadig lang.

Fysioterapeuten bar tykke nylonstrømper og lukkede sko eller træsko. Træningstøj var ikke relevant dengang, for man stod for det meste ved briksen og masserede patienten.

Fra kortere kjoler til bukser

Samtidig med, at massøserne blev autoriserede fysioterapeuter, forandrede uniformen på sygehusene sig. Kjolerne blev kortere – men gik dog stadig til under knæet – og fik trykknapper foran.

I 1960’erne blev kjolerne skiftet ud med de klassiske blå uniformsbukser. Fysioterapeuterne blev mere fysisk aktive under behandlingen af patienter. De begyndte at kravle rundt på gulvet med børn og lave øvelser oppe i sengene med patienter, og det stillede nye krav til tøjet.

På klinikkerne var det op til 1970’erne almindeligt at fysioterapeuterne bar kittel, der signalerede, at man var professionel og håndhævede de gængse hygiejneregler. I de frigjorte 1970’ere blev det mere almindeligt, at fysioterapeuter gik i deres eget tøj, som kunne være alt fra fløjlsbukser til joggingtøj.

Efter år 2000, hvor fysioterapi gik fra at være behandling ved briks til i højere grad også at omfatte træning, blev hverdagstøjet udskiftet med træningstøj ofte med et print af klinikkens navn og logo.

Krav til hygiejne

I dag er det krav fra Sundhedsstyrelsen, at fysioterapeuter på danske hospitaler skal bære uniform. Hospitalet stiller som regel arbejdstøj til rådighed og står for vask og vedligeholdelse.

Arbejdsdragten består typisk af bukser, tunika, T-shirt, kjole eller en kittel. Dragten skal være kortærmet og tætsiddende, så den ikke kommer i kontakt med omgivelserne.

Uden for hospitalerne er der krav om arbejdstøj med korte ærmer, så man let kan vaske hænder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler tøj af bomuld og polyester, som kan tåle at blive vasket ved høje temperaturer, for at reducere infektioner hos patienter og personale.