Øvelser anno 1918
Vidste du at...
Der findes mange sjove historier og spændende anekdoter om professionens udvikling, fagforeningens rolle og fysioterapifagets udøvelse fra den tidlige begyndelse og frem til i dag.
Massøsernes, sygegymnasternes og fysioterapeuternes tidsskrift har gennem årene bragt mange artikler om og beskrivelser af øvelser, øvelsesterapi og træning. Allerede før foreningens stiftelse i 1918 var der udover massage og elektroterapi fokus på øvelser og træning dels for at gavne helbredet generelt dels for at styrke, smidiggøre, forbedre gang mv.
Tidsskrift for Massage og Sygegymnastik, bragte i blad nr. 6 1918 et fyldigt referat af læge Frode Sadolins foredrag til Selskab for fysisk Terapi og Diætetik. Her beskriver han en række øvelser, som vi også kender i dag. Læs mere om roborerende (styrkende) øvelser inklusiv gangtræning og nøgenløb, knæbøjninger og ligevægtsøvelser – en tidlig variant af neuromuskulær træning og dual-task træning.
Roborerende Øvelser
Naar en Pt. eller Rekonvalecent skal styrkes legemligt ved Motion, saa vil det i mange Tilfælde især gælde om, at man gaar umærkeligt frem, og at man ikke lægger Beslag paa Nervekraft. Den bedste aktive Øvelse, naar Pt. er oven Senge, er Gang. Men man maa lære Pt. at gaa. Gangen skal fra først af være langsom, afmaalt og helt slap. De fleste Mennesker er mer eller mindre krampagtige i alt, hvad de foretager sig; selv en saa indøvet Bevægelse som Gang udføres unødig stift og stramt, ikke mindst Kroppen holdes saa spændt, at Aandedrættet lider derunder. Pt. skal derfor have at vide, at alle Led bør være fri og løse, og han maa kun bruge netop den Kraft, som er nødvendig til at flytte Kroppen fremad, og den er minimal. Det næste Trin, naar den langsomme, bekvemme Gang er indøvet, er at lade farten stige efter lidt. Det næste igen, er at gøre Gangen hælhævende, saa at Tyngdepunktet, som hidtil er gledet frem ad en svagt bølgende Linje, gaar stejlere op og ned. Herfra gaar man over til det langsomme, jævne og jordstrygende, ikke hoppende Løb. Ved Løb følger Tyngdepunktet en forholdsvis højt bølgende Linje, Arbejdsmængden bliver derfor stor; men Bevægelsen fremdeles automatisk og derfor ikke nerveslidende, og Arbejdet er saa jævnt fordelt over Arbejdstiden som overhovedet muligt.
Hvor der er Lejlighed dertil, vil Pt. ved at løbe nøgen faa en Stimulation fra Hudens Nerver, som letter Arbejdet, samtidig med at Vægten og Hæmningen af Klæderne falder bort. Jeg har haft Pt., som ikke kunde taale at løbe ude med Klæder paa et kort Stykke Vej, men som inde kunde løbe nøgne, saa længe det skulde være. Og jeg mindes en Pt., som konstant kunde skaffe sig legemligt Velbefindende ved at løbe nøgen i et Kvarter, men aldrig kunde opnaa denne Virkning af et Kvarters gymnastiske Øvelser; de trættede ham og gav ham ikke den behagelige Varme i Kroppen som Løbet.
Knæbøjnings Variationer
I den svenske Sygegymnastik arbejder Sygegymnasten med den enkelte Patient. Der er imidlertid mange Ptt., som med Udbytte kan arbejde samtidig under Ledelse. Sygegymnastikken bliver da en Tillæmpning af den almindelige Gymnastik. En Del Øvelser vil blive ændrede; og der vil tillige være Grund til at indføre større Variation af Øvelserne, idet man har et mindre Udvalg, fordi Spring, Hæløvelser og deslige ikke kan medtages.
Som Eksempel skal jeg tage Knæbøjningen. Det er en Øvelse, som stadig gaar igen, fordi den giver den fulde Fleksion og Ekstension af tre store Led – som ellers kun bevæges med smaa Udslag. En Knæbøjning kan imidlertid udføres paa forskellig Maade efter det forskellige Formaal. Man kan gøre Øvelsen paa vanlig Vis med samlede Ben, høj Hælhævning og dyb Knæbøjning. Eller man kan, hvad der ogsaa er en Øvelse fra den almindelige Gymnastik, men tillige en Kraftprøve, gøre den paa et Ben. Og man kan sætte Fødderne til Siden ud fra hinanden og lade hele Foden hvile paa Gulvet under Bøjningen, saa bortfalder Vanskeligheden med Balancen, Laarets Adduktorer strækkes, og Abduktorerne kontraheres stærkt, Valgusstilling af Knæet modvirkes. Eller man kan gøre Knæbøjning med øget Vægt ved at have en Sandpose paa Hovedet eller støtte et Par tunge Haandvægte paa Hofterne. Man kan gøre Bøjningen langsomt, saa mange Gange efter hinanden, og man kan gaa hurtigt op og ned. Eller man kan udføre Øvelsen med Fødderne sluttede, eller stanse midt i Strækningen og gaa ned igen.
Ligevægtsøvelser
De Øvelser, som kræver en særlig fint afvejet Koordination, der ikke er tilvant, ikke er blevet automatisk, danner en Gruppe inden for Sygegymnastikken, som er i en vis Modsætning til de roborerende Øvelser, idet de forbruger en hel Del Nerveenergi, uden at Arbejdet maalt i Kilogrammeter er tilsvarende stort. De er paa deres Plads over for Ptt., hvor man vil opøve Koordinationen, naar den delvis er tabt, eller hvor man vil aflede Tankerne fra en sygelig Ringgang ved at binde Opmærksomheden til motoriske Opgaver. De Ligevægtsøvelser, som vedrører hele Legemet, har desuden den Egenhed, at de tager alle Muskler i Brug, men paa en uregelret og stadig skiftende Maade. De giver herved den motoriske Innervation en ejendommelig og paa sin Vis kraftig Opøvelse.
De simpleste Ligevægtsøvelser er de staaende Balancer. Som Eksempel paa en af de sværere af disse kan jeg nævne at staa paa Taa med samlede Ben og sluttede Føder og lade Hovedet rulle rund. Der er endvidere Gang med krydsende Ben, Gang hen ad Kridtstreg eller Gulvfuge, Gang med lukkede Øjne, Gang paa bredere og smallere, lavere og højere Ligevægtsbrædt, Vendinger, Baglænsgang, Sidegang og Gang med Sandpose paa Hovedet paa Bræt o. s. v. Endelig er der Gang paa udspændt Line, som stiller store, men ikke uoverkommelige Krav til Koordinationen, og som har den Fordel, naar den bruges som tankeaflende, at det er en mindre almindelig Færdighed, hvorfor det hæver Tilliden til ens Nerver, at man er i Stand til at tilegne sig den.
Mine Herrer! Det er mit Haab, at disse Eksempler har været tjenlige til at vise, at Sygegymnastiken ikke er en Skabelon, men en Behandling, der lige saa fuldt som anden Terapi maa ledes ud fra Iagttagelser og Overvejelser, som kun den kan gøre, der i det hele er i Stand til at danne sig et selvstændigt Skøn over en Patients Tilstand.
Billedtekst: Sygegymnastiske Øvelser fra Bilz: Den nye Naturlægemetode, 1. bind