Genoptræning efter operativ stabilisering af acromioclaviculærleddet

Hvilken genoptræning efter operativ stabilisering af acromioclaviculærleddet er beskrevet i videnskabelig litteratur?

Specialer

Muskuloskeletale lidelser, Idrætskirurgi

Forfattere

Idrætsfysioterapeut Rikke Høffner
Fysioterapeut Bente Hannibal
Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler

Publiceringsdato

Den 8. januar 2016.

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Afhængig af skadens omfang i acromioclaviculærleddet samt smerteniveauet vælges operativ stabilisering (Kim et al., 2012).

Prævalensen af skader i acromioclaviculærleddet (AC-leddet) er omkring 9-12 % af samtlige skulderskader (Bontempo and Mazzocca, 2010, Kim et al., 2012, Ha et al., 2014, Mazzocca et al., 2007). Det er hyppigere mænd end kvinder (ratio 5:1) der pådrager sig en AC-leds skade (Kim et al., 2012, Mazzocca et al., 2007).

Det kliniske spørgsmål

Hvilken genoptræning efter operativ stabilisering af acromioclaviculærleddet er beskrevet i videnskabelig litteratur?

Inklusionskriterier

Artikler blev inkluderet, hvis de omhandlede genoptræning efter operativ stabilisering af acromioclaviculærleddet. Alle evidensniveauer blev inddraget. Artiklerne skulle være skrevet på engelsk.

Eksklusionskriterier

Artikler udelukkende omhandlende operationsteknikker. Studier udført på specifikke populationer, f.eks. baseballspillere. Pilotstudier. Studier omhandlende injektionsbehandlinger.

Søgestrategi

Vi søgte i Medline, Embase, Cochrane og Pedro. I Medline fik vi 221 hits, heraf udvalgte vi 14 abstracts. Embase gav 157 hits, heraf blev 34 abstracts udvalgt. Cochrane gav 12 hits, hvor 5 abstracts blev valgt. Pedro gav 6 hits, hvoraf 5 blev valgt. Så i alt 58 abstracts blev udvalgt. 2 gengangere samt ikke relevante artikler jævnfør vores in- og eksklusionkriterier blev sorteret fra. Således endte vi med 30 artikler. Efter nærlæsning af disse endte vi med kun at inkludere 2 studier, da de øvrige primært omhandlede operationsteknikker. Referencerne samt ”related articles” blev gennemgået, men resulterede ikke i yderligere inklusion af studier.

Vi anvendte følgende søgematrix:

 Acromioclaviculærleds operation

 Genoptræning

 Acromioclavicular joint

 Rehabilitation

 Acromioclavicular joint luxation

 Physiotherapy

 Acromioclavicular stabilization

 Physical therapy

 Acromioclavicular dislocation

 Exercise

 Acromioclavicular joint dislocation

 Training

 Acromioclavicular joint treatment

 Manual therapy

 Acromioclavicular joint surgery

 Physical therapy modalities [Mesh]

 Acromioclavicular joint reconstruction

 Acromioclavicular joint disruption                                  

 Acromioclavicular joint separation

 Acromioclavicular joint injury

 Coracoclavicular ligament reconstruction

 Acromioclavicular joint [Mesh]

Kritisk bedømmelse

Der blev inkluderet to artikler:

 

Uge 1+2

Case Rapport1

(Culp and Romani, 2006)

Slynge døgnet rundt. PROM over albuen. Træning med elastik for håndleddet (flexion- extension, pronation-supination. Cykling på kondicykel uden at holde på styret.

DASH spørgeskema udfyldes (uge 1)

Case Rapport 2

(Cote et al., 2010)

Slynge (Lerman Shoulder Orthosis) døgnet rundt. Øvelser for hånd og albue.

 

Uge 3+4+5

Case Rapport 1

(Culp and Romani, 2006)

Slynge døgnet rundt. PROM over albuen. Træning med elastik for håndleddet (flexion- extension, pronation-supination. Cykling på kondicykel uden at holde på styret.

Case Rapport 2

(Cote et al., 2010)

Slynge (Lerman Shoulder Orthosis) døgnet rundt. Øvelser for hånd og albue.

 

Uge 6+7+8

Case Rapport 1

(Culp and Romani, 2006)

Påbegynder liggende PROM og AAROM for glenohumeralleddet.

Behandling med ultralyd og ledmobilisering (ad modum Maitland).

Fra uge 7 ses pt. af en fysioterapeut x 3 pr. uge og udfører dagligt isometrisk muskeltræning af skuldermuskulaturen. Fortsat træning med elastik for håndleddet. Penduløvelser med lav vægt. Push-up plus på bord. Setting af scapula. Tryk med strakt arm ned i stor fitnessbold, hvor bolden ligger på gulvet.

DASH spørgeskema udfyldes (uge 6)

Case Rapport 2

(Cote et al., 2010)

Slynge (Lerman Shoulder Orthosis) døgnet rundt. Øvelser for hånd og albue.

Slyngen seponeres i uge 6-8 og derefter tillades AAROM øvelser. Dog ikke indadrotation bag ryggen (først efter 12. uge).

Fra uge 8 tillades closed-chain scapula øvelser og isometriske øvelser for skuldermuskulaturen.

Case Rapport 1: Løft: Ingen løft tillades de første 6 uger.
Kontaktsport: Tillades efter 5 måneder.

Case Rapport 2: Løft: Intet anført. Kontaktsport: Intet anført.

Samlet vurdering samt konklusion

I vores litteraturgennemgang har vi ikke fundet andre studier omhandlende genoptræning efter en AC-leds stabiliserende operation end de to caserapporter nævnt under resultatafsnittet. Da de to studier begge er af laveste evidensniveau (Evidensniveau 5) er det ikke muligt at evidensbasere vores praksis i den grad vi ønsker. Studierne kan blot bruges som inspirationskilde ift. øvelsesvalg. Der er i de to studier konsensus om at anvende closed-chain scapula øvelser og isometriske øvelser for skuldermuskulaturen.

Referencer

CULP L B, ROMANI W A; Physical Therapist Examination, Evaluation, and Intervention Following the Surgical Reconstruction of a Grade III Acromioclavicular Joint Separation, 2006.

COTE M P et al; Rehabilitation of Acromioclavicular Joint Separations: Operative and Nonoperative Considerations, 2010.

BONTEMPO, N. A. & MAZZOCCA, A. D. 2010. Biomechanics and treatment of acromioclavicular and sternoclavicular joint injuries. Br J Sports Med, 44, 361-9.

KIM, A. C., MATCUK, G., PATEL, D., ITAMURA, J., FORRESTER, D., WHITE, E. & GOTTSEGEN, C. J. 2012. Acromioclavicular joint injuries and reconstructions: a review of expected imaging findings and potential complications. Emerg Radiol, 19, 399-413.

MAZZOCCA, A. D., ARCIERO, R. A. & BICOS, J. 2007. Evaluation and treatment of acromioclavicular joint injuries. Am J Sports Med, 35, 316-29.

Erklæring om forfatterenes uafhængighed

Ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.