Shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi

Titel

Shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi

Forfatter

Anne Friis Hansen, Fysioterapeut, Master i Rehabilitering, Udviklingsterapeut Neurorehabiliteringen Ringe Sygehus.

Publiceringsdato

26. september 2014.

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Hvert år rammes ca. 12.500 mennesker af en apopleksi(1). Rehabiliteringsbehov et er komplekst og flere faggrupper inddrages i rehabiliteringen. I Danmark lever ca.30.000-40.000 mennesker med følger efter apopleksi og hver 4. der har været ramt af en apopleksi er afhængig af andres hjælp i hverdagen (2). Følgerne efter en apopleksi er komplekse og kan påvirke patientens fysiske-, psykiske- og sociale funktionsniveau. Følgerne kan være; lammelser, sensibilitetsforstyrrelser, perceptionsforstyrrelser, tonus ændringer, dysfagi, synsforstyrrelser, afasi, træthed og ændringer i social adfærd.

Shock wave er traditionelt blevet anvendt til behandling af bl.a. nyresten og de seneste år også til muskuloskeletale sygdomme herunder; plantar facitis og tendinitis (3). Udbredningen af shock wave behandling er stigende og de seneste år er shock wave behandling også forsøgt anvendt til patienter med neurologiske sygdomme til behandling af spasticitet (4).

To mindre studier har undersøgt effekten af shock wave på børn og unge mennesker med cerebral parese til behandling af spasticitet. Begge studier viser effekt af shock wave i form af reduceret spasticitet mål på Ashworth scale og øget ledbevægelighed (ROM) (5, 6). I det ene studie er påvist effekt i op til 2 måneder efter behandling med shock wave (5). Der er ikke observeret nogen bivirkninger som følge af behandlingen(5, 6).

Ud fra resultaterne fra de ovenstående studier, synes det relevant at undersøge om der er evidens for at anvende shock wave til patienter med apopleksi til en noninvasiv behandling af spasticitet.

Det kliniske spørgsmål

Bør shock wave terapi tilbydes patienter med apopleksi, som behandling for spasticitet.

Inklusionskriterier

Patientgruppe: Mennesker ≥ 18år med apopleksi
Intervention: Behandling med shock wave apparat

Eksklusionskriterier

• Studier der omhandler patienter med andre neurologiske sygdomme (cerebral parese, epilepsi) eller andre ikke neurologiske sygdomme.
• Studier der undersøger shock wave i kombination med andre behandlingsformer heriblandt behandling med botulinum toxin.

Søgestrategi

Resultat:
Medline: I alt 27 hits
Cochrane: I alt 6 studier
Pedro: O hits
Embase: I alt 72 hits

En reviewer foretog gennemlæsningen af titler og abstract. Herefter blev i alt 100 artikler ekskluderet ud fra eksklusionskriterierne. I alt blev 4 artikler gennemlæst i full text og heraf blev 1 ekskluderet pga. for få deltagere (12). I alt blev tre artikler inkluderet i denne CAT.

Kritisk bedømmelse

Et studie fra 2014 af Santamato har undersøgt effekten af shock wave terapi til behandling af plantar fleksions spasticitet hos patienter med apopleksi. I alt deltog 23 patienter i studiet - 8 mænd og 15 kvinder alle med apopleksi. De havde alle spidsfod som konsekvens af spasticitet målt på modificeret Ashworth skala (MAS)fra 1-4. Alle patienter blev undersøgt med klinisk undersøgelse med undersøgelse af Range of motion (ROM) samt spasticitet målt på MAS- ligeledes neurofysiologisk undersøgelse (Heckmatt skala) ved baseline, ved behandling og 30 dage efter behandlingen. Behandlingen foregik 1 gang med fokuseret shock wave på de hypertone muskler i underekstremiteten. Resultaterne fra undersøgelsen viser at der var et umiddelbart statistisk signifikant (P >0,1) fald i spasticiteten målt med MAS samt øget ROM (P > 0,05). Effekten var blivende efter 30 dage hos de patienter med grad 1-3 på Heckmatt skala, men ikke med grad 4. Forfatterne konkluderer at shock wave er effektiv til behandling, men ikke på patienter der scorer 4 på Heckmatt skala, hvor musklen er atrofieret og der er et højt indhold af fedt i musklen. Der blev ikke registreret nogen bivirkninger til behandlingen(7).

I et studie af Manganotti fra 2005 undersøges lang tids effekten af shock wave terapi til patienter med spasticitet i overekstremiteten efter apopleksi. I alt deltog 20 patienter med spasticitet i overekstremiteten – 11 mænd og 9 kvinder, som havde haft en apopleksi mindst 9 måneder tidligere. Alle patienter fik 1 placebobehandling og en uge senere fik de behandling med shock wave. Alle patienter blev undersøgt før og umiddelbart efter placebo behandling, en uge senere og 1,4 og 12 uger efter behandling med shock wave. Patienterne blev undersøgt med Ashworth skala, ROM og med flere neurofysiologiske test for bl.a. at undersøge om behandlingen med shock wave kunne føre til nerve skade. Resultaterne fra studiet viser at der ikke var nogen forskel på Ashworth skala eller ROM efter placebo behandlingen. Der var et statistisk signifikant fald på Ashworth skala lige efter behandling med shock wave. Effekten på Ashworth skala var vedvarende ved 12 ugers undersøgelsen. Ligeledes fandt man en øget ROM umiddelbart efter behandling med shock wave og ligeledes ved de efterfølgende undersøgelser 1,4 og 12 uger efter. Forfatterne kan altså konkludere, at der er effekt af behandling med shock wave ift. mindre spasticitet og øget passiv bevægelighed og effekten varede i op til 12 uger efter blot en behandling. Der blev ikke registreret nogen bivirkninger til behandlingen eller noget tegn på nerveskade som følge af shock wave behandlingen(8).

I et studie af Kim et al fra 2013 er der også undersøgt effekten af shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi. I studiet indgår i alt 57 patienter - alle har haft apopleksi mindst 9 måneder tidligere, de har alle hemiplegi eller quadriplegi, begrænsning af bevægelighed i indadrotation i den spastiske skulder og scorer mindst 1 på MAS. Ligeledes skulle de score minimum 24 på Minimal Mental Status Examination (MMSE). Der blev lavet en undergruppe for de patienter, der havde ≥ 4 på VAS smerte. Studiet er et ikke kontrolleret, prospektivt og klinisk forsøg uden nogen form for blinding. Alle patienter blev behandlet i alt 5 gange- med to eller tre behandlinger pr. uge i ialt to uger. Efter behandlingen blev patienterne undersøgt en gang om ugen i 6 uger. Som effektmål blev anvendt MAS, ROM og VAS. Resultaterne i studiet viser mindsket spasticitet, øget bevægelighed i den afficerede skulder samt mindsket smerte efter 5 behandlinger med shock wave. Der var fortsat effekt efter 4 uger, hvorefter effekten blev mindsket. Der blev ikke fundet nogen bivirkninger som resultat af behandlingen med shock wave (9).

Samlet vurdering samt konklusion

Da området med anvendelse af shock wave terapi til behandling af spasticitet som følge af en apopleksi er et nyt område findes der ikke mange studier om emnet. Der er ved denne litteratur søgning blot fundet 3 studier, der undersøger dette. Ingen reviews blev fundet i denne søgning.
Alle tre studier har fundet en positiv effekt af behandling med shock wave ift. mindsket spasticitet og øget ROM. Der er dog forskel i hvor mange gange patienterne i studierne har modtaget behandling, der spænder fra 1-5 behandlinger med shock wave. Effekten af behandling med shock wave terapi er i studierne beskrevet til mindst at vare 4-8 uger. Desværre har alle studierne få deltagere, uden kontrol gruppe og uden blinding (7,8,9). Det er derfor tre studier med bl.a. lav metodisk kvalitet.

Der er behov for yderligere og større studier, der undersøger effekten af shock wave terapi, ligeledes ift. retningslinjer for intensitet og frekvens af behandlingen.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.

Referencer

1.    Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation 2011;13(1):1-244.

2.    Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI, 2013.

3.    Bannuru RR, Flavin NE, Vaysbrot E, Harvey W, McAlindon T. High-energy extracorporeal shock-wave therapy for treating chronic calcific tendinitis of the shoulder: a systematic review. Ann Intern Med. 2014; April 15;160(8):542-9.

4.    Romeo P, Lavanga V, Pagani D, Sansone V. Extracorporeal Shock wave Therapy in Musculoskeletal Disorders: A Review. Med Princ Pract 2014; 23:7-13.

5.    Vidal X, Morral A, Costa L, Tur M. Radial extracorporeal shock wave therapy (rESWT) in the treatment of spasticity in cerebral palsy; A randomised placebo-controlled clinical trial. NeuroRehabilitation. 2011; 19: 413-419.

6.    Amelio E, Manganotti P. Effect of shock wave stimulation on hypertonic plantar flexor muscles in patients with cerebral palsy: a placebo- controlled study. J Rehabil Med 2010; 42: 339-343.

7.    Santamato A, Micello MF, Panza F et al. Extracorporeal Shock Wave Therapy for the treatment of Poststroke Plantar- Flexor Muscles Spasticity: A Prospective Open-Label Study. Stroke Rehabilitation. 2014; 21 (suppl):S17-24.

8.    Manganotti P, Amelio E. Long-Term Effect of Shock wave Therapy on Upper Limb Hypertonia in patients Affected by Stroke. Stroke. 2005;36:1967-1971.

9.    Kim YW, Shin JC, Kim YK et al. Usefulness of radial extracorporeal shock wave therapy for the spasticity of the subscapularis in patients with stroke: a pilot study. Chin Med J. 2013; 126 (24): 4638-4643.