Trunk Impairment Scale som et muligt redskab til måling af den siddende truncus kontrol til patienter med apopleksi

Titel

Trunk Impairment Scale som et muligt redskab til måling af den siddende truncus kontrol til patienter med apopleksi.

Forfatter

Katrine Lyders Johansen, Herlev Hospital. Can.scient.stud i Fysioterapi, SDU

Publiceringsdato

22. november 2011

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Der er endnu ingen specifikke redskaber til måling af den siddende balance til patienter med apopleksi, som er oversat og valideret på dansk. I forhold til de nuværende måleredskaber til patienter med apopleksi, som er valideret på dansk, er det erfaringen fra klinisk praksis, da det oftest er svært at måle en forandring hos patienterne med svær nedsat truncus kontrol.

Det vurderes derfor relevant at undersøge, hvilke måleredskaber, der findes til måling af truncus kontrol til patienter med apopleksi og om ét af måleredskaberne ville være mere relevant at undersøge nærmere i forhold til validitet og reliabilitet.

I to nyere systematiske reviews (1, 2) gennemgås forskellige måleredskaber som enten specifik måler truncus kontrol eller måler den som en del af et måleredskab. I begge reviews fremhæves Trunk Impairment Scale, som et specifikt og pålideligt redskab til måling af truncus kontrol til patienter med apopleksi.

Måleredskabet består af 17 items fordelt på tre subskalaer; Statisk siddende balance (SSB)- 3 items, Dynamisk siddende balance (DSB)- 10 items og koordination (COO)- 4items. Den maksimale score er 23 point og scoren beregnes både for hver subskala og samlet. Under hele testen er patienten siddende og det tager mellem 2 og 18 minutter at udføre testen afhængig af patientens funktionsevne.

Trunk Impairment Scale er også valideret på patienter med Parkinson, Multipel Sclerose og Rygmarvsskade, hvilket også bidrager til at gøre måleredskabet interessant.

Det kliniske spørgsmål

Er Trunk Impairment Scale et validt og reliabelt måleredskab, som kan anvendes til måling af den siddende balance hos patienter med akut apopleksi under hospitalsindlæggelsen?

Inklusionskriterier

Studietype: Validitets- og reliabilitetsstudier
Patientgruppe: Voksne ≥ 18år, som er diagnosticeret med en akut (≤3 måneder) apopleksi.
Måleredskab: Trunk Impairment Scale (TIS)

Søgestrategi

Der blev søgt i følgende databaser: Medline (1966-2011), EMBASE (1980-2011) og CINAHL (1981-2011).

Søgedato: 17. november 2011. Kun artikler på engelsk blev inkluderet. Der var ingen begrænsninger i publikationstidspunkt.

Søgeresultat: Der blev fundet 7 studier i Medline, 3 i CINAHL og 3 i EMBASE, som i alt svarer til 11 forskellige studier. En reviewer (KL) foretog gennemlæsning af titel og abstrakt, og på den baggrund blev 7 studier ekskluderet. Ved gennemlæsning af de resterende 4 artikler (3-6) i 'full text' blev én artikel ekskluderet (4). Ved håndsøgning blev én artikel fundet (7), så der i alt blev inkluderet fire artikler:

1. Verheyden et al. 2004 (3)
2. Verheyden et al. 2005 (7)
3. Verheyden et al. 2007 (5)
4. Verheyden et al. 2010 (6)

Det ekskluderede studiet af Fujiwara et al. (4) omhandler en anden og sammensat udgave af Trunk Impairment Scale.

Kritisk bedømmelse

I studiet af Verheyden et al fra 2004 præsenteres Trunk Impairment Scale og måleredskabets validitet og reliabilitet undersøges i forhold til patienter med apopleksi.

Der er inkluderet 28 patienter med en median alder på 63 år(47,71) og en spredning fra 32-87 år, hvor af 14 er kvinder. Median tiden siden apopleksi er 61 dage(46,94) med en spredning på 21-2341 dage. Der er stor spredning i patienternes funktionsevne, hvor median Barthel-100 scoren er 60(33,80) med en spredning på 5-100. Patienterne er rekrutteret fra rehabiliteringscentre og blev ekskluderet, hvis de ikke måtte sidde op iflg. læge, havde hofteprotese på ikke afficeret ben og/eller svær afasi.

Patienterne er undersøgt samtidigt af begge testere og blev efter 1-2 timer undersøgt igen af en af testerne. Allokationen og observationsrækkefølgen var randomiseret. Hvert item blev scoret tre gange for at undgå bias, hvor højeste score talte.

Resultatet viser, at der er en høj (ICC ≥ 0.8) interobsevatør- og test/retest reliabilitet for hver subskala og for den samlede score. I forhold til reliabiliteten af det enkelte item falder 4 items under den anbefalede grænseværdi på 0.6 for Kappaværdien. Hele måleredskabet har en høj internal consistency på 0.89 og i forhold til subskalaerne falder kun værdien for COO (0.65) under den i studiet anbefalede værdi på 0.70.
Måleredskabet har en høj grad af både content validity, construct validity sammenlignet med Barthel-100 (0.86) og concurrent validity sammenlignet med Trunk control test (0.83).

I studiet af Verheyden et al. 2005 undersøges om TIS kan skelne mellem patienter med og uden apopleksi.
I studiet deltager 40 raske og 40 patienter med apopleksi, som er matchet i forhold til alder og køn, og hvor der ikke findes forskel imellem grupperne. Apopleksipatienterne er rekrutteret fra tre rehabiliteringscentre med en gennemsnitsalder på 64 år(14) og median tiden siden apopleksi er 46 dage(23,84) med en spredning på 9-2341 dage.

Resultatet viser, at TIS kan anvendes til at skelne mellem raske og patienter med apopleksi, hvor 20 point vurderes som en grænseværdi, idet 90 % af patienterne med apopleksi scorer under 20 point, mens 10 % af de raske scorer under 20. De gør opmærksom på, at man i klinisk praksis skal være bevidst omkring det, at nogen ikke nødvendigvis vil score max på noget tidspunkt.

I studiet af Verheyden et al 2007 undersøges den prædiktive validitet af hele TIS og hver subskala i forhold til funktionsevne målt ved Barthel-100 6 måneder efter apopleksi.
Studiet er en multicenterundersøgelse med deltagelse fra tre europæiske lande, hvor 102 patienter blev konsekutivt indrulleret fra tre forskellige rehabiliteringscentre. Gennemsnitslader er 70 år(10) og median tiden siden apopleksi er 20 dage(15,28) med en spredning på 5-42 dage. De inkluderede patienter tilhørte de moderat til svært ramte patienter målt ud fra forskellige funktionstest.

Resultatet af den multivariante regressions analyse viser, at den totale TIS score (R²=0.52, P˂0.0001) og scoren for subskalaen SSB (R²=0.50, P˂0.0001) er de bedste til at forudsige Barthel-100 scoren 6 måneder efter apopleksien.
I diskussionsafsnittet fremhæves, at der er en vis styrke i at data stammer fra en multicenterundersøgelse samt at dette studie og flere andre studier fremhæver at den siddende balance er vigtigt i forhold til at udsige funktionsevnen efter apopleksi.

I studiet af Verheyden et al. fra 2010 er den interne validitet af TIS undersøgt ved hjælp af Rasch analyse.
Der er inkluderet 162 patienter med apopleksi med en gennemsnitsalder på 67år(11), hvor af 74 er kvinder. Median tiden siden apopleksi er 19 dage(11,30), hvor medianen af Barthel-100 scoren er 53(25,76). Data fra patientgruppen er indsamlet retrospektivt fra tre tidligere studier med samme in- og eksklusionskriterier, og hvor patienterne er rekrutteret fra både akut apopleksienheder og rehabiliteringscentre.

Raschanalysen anvendes for at undersøge om det enkelte item i hver subskala måler en unidimensional del af testen, hvilket anses for at være en forudsætning for at kunne anvende en samlet testscore.

Resultatet viser, at SSB ikke ”fitter” Rasch modellen og på denne baggrund fjernes subskalen i TIS version 2.0, så den kun består af dynamisk balance og koordination.
I artiklen mangler de at forholde sig deres retrospektive dataindsamling og det er umiddelbart svært at få et klart billede af spredningen af de inkluderede patienters funktionsevne. I forhold til deres konklusion mangler de at forholde til, om deres population af patienter tilhørende lavfunktionsgruppen er repræsentativ og stor nok til en Rasch analyse.

Samlet vurdering samt konklusion

De inkluderede studier vurderes at være af lav (6) til moderat (3, 5, 7) kvalitet ud fra Sundhedsstyrelsens tjekliste til diagnostiske tests (8). Overordnet vurderes det, at originaludgaven af Trunk Impairment Scale er et validt og reliabelt redskab til måling af den siddende balance til patienter med apopleksi.

Studierne er undersøgt på en bred population, som hovedsageligt er rekrutteret fra rehabiliteringscentre, hvorfor resultatet af studierne ikke direkte kan overføres til patienter med akut apopleksi under hospitalsindlæggelsen. Til gengæld vurderes måleredskabet relevant, da det måler flere aspekter af den siddende truncus kontrol og umiddelbart er den hurtig at udføre, hvilket er et vigtigt element i forhold til anvendelse i praksis.

Det vurderes, at måleredskabet og især subskalaen ’statisk siddende balance’ bør undersøges nærmere på en større gruppe af patienter med moderat til svær nedsat truncus kontrol og på akutte patienter (≤ 1 måned) indlagt på en apopleksienhed på hospitalet.

Ud fra et klinisk perspektiv fremstår Trunk Impairment Scale overordnet, som et anvendeligt redskab til måling af den siddende truncus kontrol, der efter en validering på dansk på en repræsentativ population kunne implementeres i praksis på en akut apopleksienhed på et hospital.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.

Referencer

1. Verheyden G, Nieuwboer A, Van de Winckel A, De Weerdt W. Clinical tools to measure trunk performance after stroke: a systematic review of the literature. Clinical Rehabilitation. 2007;21:387-94.

2. Tyson SF, Connell LA. How to measure balance in clinical practice.A systematic review of the psychometrics and clinical utility of measures of balance activity for neurological conditions. Clinical Rehabilitation. 2009;23:824-40.

3. Verheyden G, Nieuwboer A, Mertin J, Preger R, Kiekens C, De Weerdt W. The Trunk Impairment Scale: a new tool to measure motor impairment of the trunk after stroke. Clinical Rehabilitation. 2004;18:326-34.

4. Fujiwara T, Liu M, Tsuji T, Sonoda S, Mizuno K, Akaboshi K, et al. Development of a new measure to assess trunk impairment after stroke (Trunk Impairment Scale): Its psychometric properties. Am J Phys Med Rehabil. 2004;83:681-8.

5. Verheyden G, Nieuwboer A, De Wit L, Feys H, Schuback B, Baert I, et al. Trunk performance after stroke: an eye catching predictor of functional outcome. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2007;78:694-8.

6. Verheyden G, Kersten P. Investigating the internal validity of the Trunk Impairment Scale (TIS) using Rasch analysis: the TIS 2.0. Disability and Rehabilitation. 2010;32(25):2127-37.

7. Verheyden G, Nieuwboer A, Feys H, Thijs V, Vaes K, De weerdt W. Discriminant ability of the Trunk Impairment Scale: A comparison between stroke patients and healthy individuals. Disability and Rehabilitation. 2005;27(17):1023-8.

8. Sundhedsstyrelsen. Checkliste 5 – Diagnostiske tests.